Landbrugets udvaskning af kvælstof fra marken

Overskud af kvælstof fra landbruget risikerer at blive udvasket til miljøet. Derfor overvåges overskuddet og udvaskningen af kvælstof løbende.

Hvad handler det om?

Overskuddet af kvælstof opstår når markerne tilføres mere kvælstof end der fjernes ( markoverskud). Markbalancen beskriver forskellen mellem hvor meget kvælstof, som marken bliver tilført, og hvor meget kvælstof, der fjernes, når afgrøderne høstes.  

Kvælstofoverskuddet kan potentielt tabes til miljøet, fx som ammoniak til atmosfæren eller udvaskning og derved forurene grundvandet og ende i f.eks. søer og fjorde, hvor det kan føre til øget algeproduktion og iltsvind.  

Udvaskningen af kvælstof fra jorden lige under planternes rødder på markerne, måles i udvalgte små områder rundt i landet i den såkaldte Landovervågning. På en større skala, kan udvaskningen også beregnes ud fra oplysninger om nedbør, jordbundsforhold, gødningsmængder, kvælstof-fiksering, og afgrødens sammensætning.

Det er dog vigtigt at bemærke, at markoverskuddet kun angiver størrelsesordning på den potentielle udvaskning og dermed ikke direkte fortæller noget om den faktiske udvaskning. F.eks. vil en øget anvendelse af efterafgrøder ikke direkte kunne aflæses af markbalancen. I dansk landbrugsregulering findes flere tiltag, der netop har til formål at reducere andelen af kvælstofoverskuddet, der ender med at blive tabt til f.eks. vandmiljøet.  

Et stigende areal med efterafgrøder på landplan forventes ikke at resultere i en tydelig reduktion af markoverskuddet, men vil ved godt afgrødedække til gengæld reducere udvaskningen.  

Effekten af en række kollektive virkemidler som f.eks. minivådområder og bufferzoner, der iværksættes til at reducere kvælstofbelastningen til danske kystvande vil ikke kunne have en reducerende effekt på markoverskuddet eller udvaskningen fra rodzonen direkte under dyrkningsfladen.  

Hvad er målet?

Der er ikke et selvstændigt, kvantitativt mål for den modelberegnede udvaskning. Men aktiviteterne i Landovervågningen er en forudsætning for at Dannark har en undtagelse fra Nitratdirektivet. Desuden er udvaskningsdataene brugbare i forbindelse med at opnå følgende:

  • Vandrammedirektivets målsætning om en god økologisk tilstand
  • NEC-direktivets målsætning om at reducere ammoniak-fordampning
  • Nitratdirektivets krav om at nedbringe belastningen af vandmiljøet, herunder grund- og overfladevand med nitrat fra landbrugsrelaterede aktiviteter.

Hvad er status?

Samlet set er overskuddet i markbalancen faldet fra 404.400 tons kvælstof i 1990 til  

ca. 220.300 tons kvælstof i 2015. Det svarer til en reduktion på 45 %.  

Markbalancen steg til ca. 247.500 tons kvælstof i 2016 og faldt igen til 229.600 tons kvælstof i 2017, hvilket er lidt højere end i 2015.  

Vejret har stor betydning for udvaskningen af kvælstof. Derfor normaliserer man tallene over tid, så f.eks. et regnfuldt år ikke medfører en stigning i sig selv. I perioden 1991-1992 til 2003-2004 har der været en reduktion på ca. 43 % i den klimanormaliserede udvaskning af kvælstof. Herefter har den beregnede årlige udvaskning for landovervågnings-oplandene ligget på et nogenlunde konstant niveau på 63-67 kg kvælstof pr. hektar med variation fra år til år.  

Udviklingen i markoverskud og modelberegnet udvaskning af kvælstof (LOOP)

Figur 1: Udviklingen af markoverskuddet af kvælstof (N) og den modelberegnede udvaskning af kvælstof fra danske landbrug 1991-2017 i LOOP-oplande (5 udvalgte danske oplande, der udgør en væsentlig del af det danske landovervågningsprogram for miljø og natur med særlig fokus på næringsstofbelastningen af miljøet). LOOP-oplandene er ikke repræsentative for hele landet, men repræsenterer en stor del af landets variationer i klima, jordtyper og landbrugspraksis.

Kilde: Aarhus Universitet, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) 2019.

Landovervågningsoplande 2017. NOVANA (PDF)

 

Kontaktperson

David Qvist Pears

Landbrug, Miljø- og Fødevareministeriets departement

Sidst opdateret d. 13. november 2019