Udvikling i arealanvendelse

Landbrugsarealet dækker over 60 pct. af Danmark. De seneste år er skovrejsning, lysåbne naturtyper som f.eks. enge samt bebyggede områder steget arealmæssigt.

Hvad handler det om?

""

I Danmark optager landbruget mere end 60 pct. af det samlede landareal. Samtidig er Danmark tæt befolket. Det giver store udfordringer, når arealerne skal planlægges og forvaltes på en måde, som også tilgodeser hensyn til landskab, natur, miljø, ny infrastruktur og byudvikling.

Planloven sætter rammerne for arealanvendelsen. Planlovens formål er at sikre, at planlægningen af Danmarks areal forener samfundets interesser med beskyttelse af natur og miljø, så udviklingen sker på bæredygtig vis.

Kommunerne har ansvaret for planlægningen og skal gennem deres planlægning balancere de mange hensyn. Heldigvis kan flere interesser tilgodeses på det samme område.

Hvad er målet?

Der findes ikke et samlet mål for arealanvendelse i Danmark. Dog er der en række nationale og internationale mål for dele af arealanvendelsen.

Folketinget indførte i 1989 et mål om at fordoble skovarealet. Denne målsætning er videreført og uddybet i Danmarks Nationale Skovprogram fra 2018. Her er målsætningen for skovarealet, at det skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede.

I FN’s 20 biodiversitetsmål står der bl.a. i delmål 11, at mindst 17 % af landarealet skal beskyttes, især områder som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester. Det er en del af det danske skovareal og en del af den lysåbne natur med til at indfri.

Læs mere

Læs mere om tallene bag opgørelsen i BASEMAP3 fra Aarhus Universitet, DCE (PDF)

Danmarks Skovareal

I denne indikator er kategorien ”Skov og andet skovbevokset areal” opgjort til at dække  13,1 % af landets areal i 2018. Ifølge Skovstatistikken 2018 er Danmarks samlede areal med ”skov og andet træbevokset areal” opgjort til 15,6 % af landets areal i 2018.

Resultaterne fra Skovstatistik 2018 er de officielle nøgletal for de danske skove.

Baggrunden for forskellen i de to opgørelser ligger i datakilderne og i metoden til behandling af data. Opgørelserne for skovarealet i Skovstatistikken 2018 bygger på en landsdækkende stikprøve, suppleret med tolkninger og analyser af satellitfotos, hvorimod baggrundsdata for denne indikator bygger på sammenstillinger og analyser af forskellige kortkilder og datasamlinger.

Brugen af forskellige datakilder og metoder vil føre til mindre forskelle mellem to ellers umiddelbart enslydende opgørelser

Hvad er status?

Over 60 pct. af det danske landareal er dækket af afgrøder. Resten af arealet er dækket af byer, infrastruktur, skov og lysåbne arealer (f.eks. eng, hede, andre ukultiverede og ubeskyttede arealer).

Som det fremgår af figur 1, er ændringerne ganske små mellem kategorierne fra 2011-2018. Der er dog stadig en udvikling over de fem år: Landbrugsarealet har i en række år måttet vige for skovrejsning, men også den lysåbne natur og de bebyggede områder.

""

Arealudvikling

2018

2016

2011

Figur 1: Udviklingen af, hvordan arealet i Danmark er fordelt i hhv. 2011, 2016 og 2018.

Kilde:  Danmarks Statistik

Kontaktperson

Anders Yde Halse

Arter & Naturbeskyttelse

Sidst opdateret d. 15. september 2020