Danmark vil få mere variation i vejret og flere ekstremer. Tabellen nedenfor er medtaget – til trods for den korte tidsserie – for at vise disse variationer.
Antal døgn med*
|
År
|
2011
|
2012
|
2013
|
2014
|
2015
|
2016
|
2017
|
2018
|
2019
|
2020
|
Varmebølge**
|
0.9
|
4.3
|
9.4
|
17.5
|
3.4
|
9.6
|
0.0
|
26.0
|
10.9
|
14,3
|
Hedebølge***
|
0.0
|
0.2
|
0.0
|
2.9
|
0.2
|
0.0
|
0.0
|
6.1
|
2.4
|
5
|
Tabel 1: Antal døgn med henholdsvis varmebølge og hedebølge
* For hver døgn er der beregnet hvor stor en andel af Danmarks areal, der har været ramt af hhv. varme- eller hedebølge. Eksempel: Er halvdelen af Danmark ramt af en varmebølge i et døgn, giver det 0.5 varmebølgedøgn.
** En varmebølge er defineret ved at middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt samme sted over tre sammenhængende dage, overstiger 25°C.
*** En hedebølge er defineret ved at middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt samme sted over tre sammenhængende dage, overstiger 28°C.
Der er generel stor variation fra år til år. Det år der har det højeste antal varme- og hedebølger er 2018 med hhv. 26,0 og 6.1 døgn. Der er kun et ud af de ni år, hvor der ikke har været varmebølge i dele af Danmark. Hedebølge forekommer mere sjældent og optræder kun ca. hvert 2. år i dele af Danmark. På trods af den korte periode med data, er det tydeligt at 2018 står som et ekstremt år og i skarp kontrast til f.eks. 2017.