Danmarks klima er i konstant udvikling. Det har det været i fortiden, og det vil det særligt være i fremtiden, hvis de nuværende klimamodelfremskrivninger holder. En af indikatorerne for dette er udviklingen af middeltemperaturen i Danmark.

Opvarmningen af det globale klimasystem er stærkt stigende, og mange af de værdier, der er registreret siden 1950’erne, har aldrig været højere.

Temperaturen i atmosfæren og havet er steget, hvilket har ført til, at mængden af sne og is ved polerne og i bjergene er mindsket, vandstanden i havene er steget og nedbørsmønstrene er ændret. Når temperaturerne ændrer sig, kan det få betydning for flora og fauna f.eks. forsvinder nogle arter, mens andre arter kommer til sydfra.

Der vil være behov for at tilpasse landbrugets afgrødevalg, hvilket allerede foregår f.eks. er arealet med majs til fodring steget i Danmark i de seneste ti år.

Vi har gennem Parisaftalen fra 2015 i regi af FN’s Klimakonvention en målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2°C og gerne 1,5°C. I overensstemmelse med Parisaftalen blev parterne bag energiaftalen enige om, at Danmark vil arbejde for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050. Endvidere har vi gennem EU en målsætning om, at Danmark frem mod 2030 skal reducere sine udledninger med 39% i forhold til 2005-niveau uden for kvotesektoren. Hertil kommer regeringens mål om 70 % reduktion fra 1990 til 2030.

Figur 1 viser, at temperaturen i Danmark varierer over årene. DMI, som foretager målingerne, har fundet, at gennemsnitstemperaturen for de forskellige år ligger fra under 6 °C til 10°C. Temperaturen er dog stigende.

Hvis man sammenligner gennemsnitstemperaturerne fra den tidligste måleperiode fra 1873-1900 med de senere års målinger, kan man se en tydelig stigning fra ca. 7 °C til over 8,5 °C.

Den laveste gennemsnitstemperatur er målt i 1879 og ligger på 5,8 °C. Den højeste gennemsnitstemperatur på 10,0 °C er målt i 2014.

Siden 1873 er den årlige gennemsnitstemperatur målt til over 9 °C tretten gange. Elleve af disse år ligger efter 1989 - det seneste eksempel er 2020.

Gennemsnitstemperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 °C i perioden 1873-2017.

Danmark vil få mere variation i vejret og flere ekstremer. Tabellen nedenfor er medtaget – til trods for den korte tidsserie – for at vise disse variationer.

Tabel 1: Antal døgn med henholdsvis varmebølge og hedebølge

* For hver døgn er der beregnet hvor stor en andel af Danmarks areal, der har været ramt af hhv. varme- eller hedebølge. Eksempel: Er halvdelen af Danmark ramt af en varmebølge i et døgn, giver det 0.5 varmebølgedøgn.

** En varmebølge er defineret ved at middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt samme sted over tre sammenhængende dage, overstiger 25°C.

*** En hedebølge er defineret ved at middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt samme sted over tre sammenhængende dage, overstiger 28°C.

Der er generel stor variation fra år til år. Det år der har det højeste antal varme- og hedebølger er 2018 med hhv. 26,0 og 6.1 døgn. Der er kun et ud af de ni år, hvor der ikke har været varmebølge i dele af Danmark. Hedebølge forekommer mere sjældent og optræder kun ca. hvert 2. år i dele af Danmark. På trods af den korte periode med data, er det tydeligt at 2018 står som et ekstremt år og i skarp kontrast til f.eks. 2017.