Tørke og klimaforandringer

Temperaturerne stiger globalt, og det påvirker det danske klima. Fremover kan der være flere perioder med tørke i Danmark.

Hvad handler det om?

""

Det globale klimasystem bliver varmere, og mange af de temperaturændringer, vi har registreret siden 1950’erne, er aldrig set højere. Det betyder også, at Danmarks klima er i konstant udvikling. Det har det været i fortiden, og det vil det også være i fremtiden, hvis de nuværende klimamodelfremskrivninger holder.

Det forventes, at somrene bliver mere tørre, så der fremover vil være flere perioder med tørke. Det har indflydelse på tilstanden i økosystemer og for landbrugserhvervet. Eksempelvis havde tørken i sommeren 2018 negative konsekvenser for landbruget, som fik nedsat udbytte af deres høst.

Hvad er målet?

Med Parisaftalen er der en målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2°C og gerne 1,5°C. I overensstemmelse med Parisaftalen blev parterne bag energiaftalen enige om, at Danmark vil arbejde for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050. Endvidere har vi gennem EU en målsætning om, at Danmark frem mod 2030 skal reducere sine udledninger med 39% i forhold til 2005-niveau uden for kvotesektoren. Hertil kommer regeringens mål om 70 % reduktion fra 1990 til 2030. 

Hvad er status?

I de seneste 15 år har DMI løbende beregnet tørkeindekset for Danmark - både som helhed og for hver kommune. Tørkeindekset bygger på en vandbalancemodel, der hver dag estimerer mængden af vand i det jordvandmagasin, som planterne har til rådighed.

Figur 1 viser tørkeindekset for hele Danmark i en periode på ni måneder for 2019. Figur 1 viser, at tørken i foråret og den tidlige sommer 2019 lå væsentligt over gennemsnittet for de seneste 10 år. Tørkeindekset er vigtigt for vurderingen af vandingsbehov, afgrødevalg og brandfare. Udviklingen i antallet af dage med tørke kan give nem forståelig og vigtig information til forebyggelse af problemer forårsaget af tørke.

""

Tørkeindeks

Figur 1: Tørkeindeks. 15 års middel (2005-2019) gul linje og 2019  grøn linje. 
Tørkeindekset angives fra 0-10. Ved 0 er jorden vandmættet, ved 10 er vandmagasinet tømt. Der er tale om høj risiko tørke, når indekset er over 9.

Kilde:  Danmarks Meteorologiske Institut.

Nedbøren måles ved DMI's net af nedbørstationer, mens fordampningen beregnes ud fra empiriske formler på basis af observationer fra DMI's vejrstationer. Nedsivningen estimeres ud fra nedbør og fordampning. Modellen dækker hele Danmarks landoverflade.

Antal dage med tørke-indeks ≥

År

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

9

0

16

0

29

2

0

0

0

13

0

0

0

0

58

34

23

8

12

30

7

56

18

13

0

0

34

25

0

7

0

76

86

37

7

25

51

22

73

39

31

17

5

65

50

12

16

5

82

100

44

Tabel 1:  Antal dage med tørkeindeks 7,8 og 9 i perioden fra 2005-2020 (indtil maj 2020).

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Der er generelt stor variation fra år til år. Det er ganske normalt, at man i løbet af sommeren når op på et gennemsnitligt tørkeindeks på 8, hvilket er sket i 12 ud af de 16 år, der indgår i tørkeindekset. Tørkeindeks 9 er med syv ud af de 16 år mere sjældent forekommende. Det fremgår tydeligt, at 2018 var ganske ekstrem, hvad angår antal dage med tørkeindeks på 9 eller mere (tabel 1).

Kontaktperson

Ditte Holse

Vandforsyning, Miljøstyrelsen

Sidst opdateret d. 8. juni 2020