Nedbøren måles ved DMI's net af nedbørstationer, mens fordampningen beregnes ud fra empiriske formler på basis af observationer fra DMI's vejrstationer. Nedsivningen estimeres ud fra nedbør og fordampning. Modellen dækker hele Danmarks landoverflade.
Antal dage med tørke-indeks ≥
|
År
|
2005
|
2006
|
2007
|
2008
|
2009
|
2010
|
2011
|
2012
|
2013
|
2014
|
2015
|
2016
|
2017
|
2018
|
2019
|
2020
|
9
|
0
|
16
|
0
|
29
|
2
|
0
|
0
|
0
|
13
|
0
|
0
|
0
|
0
|
58
|
34
|
49
|
8
|
12
|
30
|
7
|
56
|
18
|
13
|
0
|
0
|
34
|
25
|
0
|
7
|
0
|
76
|
86
|
92
|
7
|
25
|
51
|
22
|
73
|
39
|
31
|
17
|
5
|
65
|
50
|
12
|
16
|
5
|
82
|
100
|
120
|
6
|
62
|
65
|
53
|
83
|
74
|
48
|
50
|
22
|
87
|
61
|
30
|
36
|
30
|
87
|
116
|
152
|
Tabel 1: Antal dage med tørkeindeks 7,8 og 9 i perioden fra 2005-2020 (indtil maj 2020).
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
Der er generelt stor variation fra år til år. Det er ganske normalt, at man i løbet af sommeren når op på et gennemsnitligt tørkeindeks på 8, hvilket er sket i 12 ud af de 16 år, der indgår i tørkeindekset. Tørkeindeks 9 er med syv ud af de 16 år mere sjældent forekommende. Det fremgår tydeligt, at 2018 var ganske ekstrem, hvad angår antal dage med tørkeindeks på 9 eller mere (tabel 1).