Når vi udleder drivhusgasser, ophober de sig i atmosfæren og medvirker til øgede temperaturer gennem drivhuseffekten.

Hvis vi reducerer udledningen af CO2 og andre drivhusgasser kan vi bremse ophobningen. Det kan vi blandt andet ved at fremme anvendelsen af ikke-fossile brændsler (vedvarende energikilder), skabe reduktionstiltag i de øvrige sektorer som fx transportsektoren og iværksætte tiltag, der øger optaget af CO2, f.eks. plantning af skov.

Figur 1 viser udviklingen i Danmarks udledning af drivhusgas fra 1990-2017 – i alt og samlet for de sektorer, der ikke er omfattet af EU’s kvoteregulering (dvs. udledninger fra individuel opvarmning, transport, visse industrielle processer, landbrug og affaldshåndtering).

Det er målet for EU’s samlede drivhusgasudledning, at der skal ske en reduktion på:

• Mindst 20 % i 2020 sammenlignet med udledningen i 1990 (EU’s reduktionsmål under Klimakonventionen og Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode 2013-2020)
• Mindst 40 % i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990 (EU’s reduktionsmål under Parisaftalen 2021-2030).

I den forbindelse har Danmark forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer:

• 20 % fra 2005 til 2020
• 39 % fra 2005 til 2030

I den seneste drivhusgasfremskrivning (BF2019) ventes der at ske yderligere reduktion frem mod 2020, og forventningen er, at 2020-målet kan nås med de nuværende reduktionstiltag.

BF2019 viste et behov for yderligere reduktionstiltag, hvis også ovennævnte 2030-mål i EU skal nås. Det gælder også, hvis regeringens mål om 70 % reduktion fra 1990 til 2030 i den samlede drivhusgasudledning skal nås. Målet på længere sigt er at opnå et klimaneutralt samfund i 2050, hvor der ikke udledes flere drivhusgasser end der optages. 

Siden 1990 og frem til 2017 er Danmarks årlige udledning af drivhusgasser er reduceret med 32 % (figur 1). I perioden 2005 til 2017 er der sket en reduktion på 17,6 % i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Niveauet lå i 2017 under den årlige tilladte udledningsmængde, som er aftalt i EU.

Den lavere udledning skyldes især, at anvendelsen af vedvarende energi ved produktion af el og varme er øget. I enkelte år i perioden er der sket stigninger som følge af udsving i el- og varmeproduktionen. Det skyldes dels udsving i import/eksport af el, hvor der har været øget eksport i de år, hvor vandkraft-produktionen i Norge og Sverige har været lav. Dels skyldes det udsving i behovet for opvarmning om vinteren.

Udledningen af CO ₂ , som er den mest dominerende af drivhusgasserne, udgjorde i 2017 ca. 73 % af den samlede udledning. De øvrige drivhusgasser er:

• Metan (ca. 14 %)
• Lattergas (ca. 11 %)
• De såkaldte F-gasser (ca. 1 %)

Disse drivhusgasser omregnes til CO ₂ ækvivalenter i sammenligninger og sammenregninger, da forskellige drivhusgasser har forskellige opvarmningseffekter.