Partikelforurening med PM 2,5

Partikler vurderes til at være den mest sundhedsskadelige luftforurening og udledes bl.a. fra brændeovne og dieselbiler. Danmark har overholdt EU’s grænseværdi siden 2012.

Hvad handler det om?

Fine partikler er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO det største luftforureningsproblem i forhold til vores sundhed. De kan medføre hjertekarsygdomme, lungesygdomme og kræft. Partikler kan udledes direkte fra f.eks. brændeovne og dieselbiler (primære partikler) eller dannes ud fra forskellige luftarter (SO2, NOx og ammoniak) via en række processer i atmosfæren (sekundære partikler). Partikler findes i forskellige størrelser, former og kemiske sammensætninger, som har betydning for, hvor skadelige partiklerne er. Det er påvist, at især fine partikler med diameter <2,5 μm (PM2,5), udgør en sundhedsmæssig risiko.

Partikler transporteres over lange afstande, og ca. 75 procent af partikelforureningen i Danmark stammer fra udlandet, og Danmark sender tilsvarende partikelforurening til vores nabolande. Brændefyring i husholdninger er den største danske kilde til primære fine partikler i Danmark. Målinger af partikler i luften i vinterhalvåret viser, at der kan opstå forhøjede partikelniveauer i områder med mange brændeovne f.eks. i villakvarterer.  

Hvad er partikler?

  • Partikler er meget små samlinger af faste stoffer og/eller små dråber af væske
  • Partikler er den mest sundhedsskadelige del af luftforureningen
  • Menneskeskabte partikler kommer fra f.eks. brændeovne, dieselbiler, tog og skibsfart. Naturligt dannede partikler kommer f.eks. fra havsalt og jordstøv
  • Partikler karakteriseres efter størrelse: PM10 er partikler med en diameter under 10 µm, PM2.5 er de fine partikler med en diameter under 2,5 µm, og ultrafine partikler har en diameter under 0,1 µm
  • Partikler kan transporteres langt med vinden. Størstedelen af den danske partikelforurening kommer til Danmark fra udlandet

Hvad er målet?

EU's NEC-direktiv forpligter alle medlemslandene til at reducere partikeludledningerne. I gennemsnit skal EU-landende reducere partikeludledningerne med 22 pct. i 2020 og 49 pct. i 2030.  

Danmark skal reducere med 33 pct. i 2020 og 55 pct. i 2030 sammenlignet med 2005.  

EU landenes forpligtelser i NEC-direktivet skal sikre, at sundhedsomkostningerne ved luftforurening i 2030 vil være halveret i EU.

Gamle brændefyringsanlæg (f.eks. brændeovne) udleder i gennemsnit fem gange så mange partikler som et moderne anlæg. For at reducere partikelemissionerne er der blevet iværksat en række tiltag for at fremskynde udskiftningen af ældre ovne. Bl.a. er der på finanslov 2019 afsat en pulje på 46 mio. kr. til en ny midlertidig national skrotningsordning for gamle brændeovne.

Hvad er status?

I Danmark har vi målt luftens indhold af fine partikler (PM2.5) i København siden 2007 og i resten af landet siden 2008 (figur 1). Målingerne viser, at partikelforureningen er størst i byerne. Der er samtidig en betydelig partikelforurening på landet, som skyldes transport af partikler fra andre lande. Målinger i beboelsesområder har vist, at røg fra brændeovne under særlige vejrforhold kan forårsage partikelforurening, der er på højde med forureningen i en meget trafikeret gade.  

EU-grænseværdien for årsgennemsnittet af luftens indhold af fine partikler (PM2.5) har siden 2015 været på 25 µg/m3. I 2020 sænkes grænseværdien for årsgennemsnittet til 20 µg/m3.  

Danmark har siden 2012 overholdt den kommende EU-grænseværdi på 20 µg/m3.  

Koncentration af partikler (PM 2,5 ) i luften

Figur 1: Serier af årsgennemsnit af PM 2.5 ved udvalgte luftmålestationer i Danmark.

Målestationerne er inddelt i 4 kategorier. Der er to typer af bymålestationer:

Bybaggrundsstationer (BB) er placeret, så de måler baggrundsforureningen i byerne. Gadestationerne (G) er placeret, så de måler luftforureningen i de mest trafikerede gader. Landstationer (L) er placeret, så de måler luftforureningen på landet.

Forstadsstation:: Målestationen i Hvidovre er en forstadsstation (F). 

Læs mere om målestationerne her

Kilde: DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi 2018 (PDF)

Kontaktperson

Mette Overgaard

Erhverv, Miljøstyrelsen

Sidst opdateret d. 13. november 2019