Forekomst af hormonrelateret kræft

Hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at bidrage til stigningen i bl.a. testikel, prostata- og brystkræft. Der er fokus på at skaffe mere viden på området.

Hvad handler det om?

Forekomsten af hormonrelateret kræft, f.eks. testikel-, prostata- og brystkræft, har igennem årtier været stigende i Danmark. Brugen af kemiske stoffer med hormonforstyrrende egenskaber er mistænkt for at bidrage til udvikling af disse kræftformer. Nogle kemikalier har samme virkning som kroppens naturlige hormoner, mens andre kemikalier forstyrrer hormonbalancen ved at påvirke omsætningen af de naturlige hormoner.

Især påvirkning af hormonforstyrrende kemikalier i fosterstadiet, under graviditet, i barndommen eller under puberteten er mistænkt for at øge risikoen for senere udvikling af testikel-, prostata- eller brystkræft.

Hormonforstyrrende stoffer mistænkes også for at skade menneskets reproduktion samt bidrage til misdannede kønsorganer, udvikling af fedme og diabetes samt påvirkning af hjernens udvikling.

Hvad er målet?

Den danske indsats over for hormonforstyrrende stoffer har bl.a. fokus på at skaffe mere viden på området og udvikle flere og bedre metoder til at kunne identificere hormonforstyrrende stoffer. Dette kan bidrage til EU-regulering med henblik på at beskytte mennesker og miljø mod skadelige kemikalier.

Danmark har allerede spillet en væsentlig rolle ved at forbedre testmetoder samt opdatere retningslinjerne for eksisterende testmetoder, så de indeholder en række følsomme mål for hormonforstyrrende påvirkninger. Disse tests skal bruges til at afklare, om stoffer er hormonforstyrrende.

Danmark har desuden sat en række initiativer i gang og er bl.a. tovholder på en fælles liste over hormonforstyrrende stoffer i samarbejde med andre EU-lande.

Hvad er status?

I Danmark er raten af nye tilfælde af testikel-, prostata- og brystkræft steget over de sidste 60-70 år. Over de seneste 20 år, er stigningen i testikelkræft dog aftaget, og for prostatakræft er der set et mindre fald i nye tilfælde over de seneste 10 år. Efter en kraftig stigning og tilsvarende fald i ny diagnosticerede tilfælde af brystkræft i perioden 2005-2015, som formentlig skyldes indførelse af screening for brystkræft, synes stigningen i tilfælde af brystkræft at være aftaget over de seneste år.

I 2019 blev der konstateret 339 og 4.535 nye tilfælde af henholdsvis testikel- og prostatakræft hos danske mænd, mens der blev påvist 5105 nye tilfælde af brystkræft hos danske kvinder.

Påvirkning fra hormonforstyrrende kemikalier mistænkes for at være en årsag til den stigende forekomst af netop disse tre kræftformer. Sammen med Norge er Danmark det land i Norden med den højeste forekomst af testikelkræft. Det samme gør sig gældende for brystkræft, hvor Danmark, sammen med Finland, har den højeste forekomst i Norden.

Forekomst af hormonrelateret kræft

Forekomst af testikel-, prostata- og brystkræft i Danmark. Udviklingen i kurverne dækker både over en reel udvikling og ændrede screeningsprocedurer mv. Udviklingen af de tre kræftformer kan også tilskrives andre faktorer, såsom hormonbehandling og alder ved første barns fødsel.

Kilde: Cancerregistret

Hormonforstyrrende stoffer og kræft

  • Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår, og oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
  • Hormonforstyrrende stoffer kan være farlige i både høje og lave doser og over længere tid.
  • Når vi udsættes for forskellige kemiske stoffer samtidig, kan der opstå kombinationseffekter, også kaldet cocktaileffekter, som gør det er sværere at forudsige risikoen. Det er et område der stadig er begrænset viden omkring.
  • Det kan tage lang tid at vurdere stoffer, der er mistænkte for at være skadelige for vores sundhed. Ud over, at der er lang behandlingstid i EU, er det meget svært at bevise, at et stof er hormonforstyrrende.

Kontaktperson

Lykke Boysen

Kemikalier, Miljøstyrelsen

Sidst opdateret d. 15. februar 2021