Udvikling af hudallergi

Der er allergifremkaldende kemikalier i en del af de produkter, vi omgiver os med i hverdagen. I Danmark arbejdes der på at beskytte borgerne bedre. 

Hvad handler det om?

Hudallergi over for kemikalier som f.eks. parfume og metaller er både et stort sundhedsproblem i Danmark og i resten af EU.

Det er vurderet, at ca. 14.000 kemiske stoffer på markedet er allergifremkaldende, og for mange stoffer er det endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt om de er allergifremkaldende eller ej. Vi kommer i kontakt med disse stoffer i vores dagligdag igennem en række forbrugerprodukter og i vores arbejdsmiljø.

Allergi påvirker livskvaliteten hos de berørte personer, men har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. Den seneste befolkningsundersøgelse i Danmark fra 2006 viste, at ca. 10 % af befolkningen led af hudallergi over for et eller flere kemiske stoffer. Nyeste undersøgelser fra andre EU-lande, der ligner Danmark, tyder på, at andelen af danskere, der er allergiske over for kemikalier, i dag kan være op mod eller højere end 20 %.

Hvad er hudallergi?

Hudallergi er en allergisk reaktion, der opstår når kemiske stoffer trænger gennem hudens yderste lag og påvirker kroppens immunsystem. Symptomerne på hudallergi er eksem, der kommer til udtryk ved rødme, kløe og hævelse. Der kan komme små knopper eller blærer, der bliver til sår. Har man først udviklet en specifik allergi, så vil det følge en resten af livet

Hvad er målet?

Allergi har været fokusområde i mange år. Senest har Miljø- og Fødevareministeriet i 2018 igangsat en ny strategi som opfølgning på den politiske aftale om kemiindsatsen 2018-21.

Formålet er at styrke indsatsen over for allergifremkaldende kemikalier, så vi bliver bedre beskyttet, og så antallet af personer, som udvikler hudallergi bliver reduceret. Indsatsen skal desuden styrke Danmarks indflydelse i det europæiske samarbejde på området, så vi får bedre mulighed for at påvirke ny regulering, fastsætte internationale guidelines og udvikle bedre værktøjer til at vurdere kemikaliers allergifremkaldende egenskaber.

Læs mere:

Læs mere om hudallergi på Miljøstyrelsens hjemmeside

Læs mere om parfumeallergi på Miljøstyrelsens hjemmeside

Videncenter for Allergi . Se også diverse undersider med information om de forskellige allergener.

Det Europæiske Kemikalieagenturs fortegnelse over klassificering og mærkning

Prevalence of contact allergy in the general population: A systematic review and meta-analysis”, Farzad Alinaghi et al, Contact Dermatitis, 2019; 80; 77-85.

Hvad er status?

Hvert år bliver der indberettet nye tilfælde af allergi over for mange forskellige kemiske stoffer. Der er især to hovedgrupper:

  1. Ca. 8-10 % af den danske befolkning vurderes at være allergiske over for nikkel.
    Figur 1 viser at blandt de kvinder der testes for allergi, har omkring 20 % nikkelallergi.
  2. Ca. 4 % af befolkningen har parfumeallergi, og figur 1 viser at parfumeallergi udgør 9-10 % af de nye allergitilfælde for de testede kvinder. Tallet kan dog være højere da der stadig findes et ukendt antal parfumestoffer, hvis allergifremkaldende egenskaber ikke er kendt.

Andel af kvinder med eksem, der har allergi

Figur 1: Andelen af kvinder med eksem, der er testet allergiske over for de meget allergifremkaldene stoffer: nikkel og parfumestoffer.

Kilde: Videncenter for Allergi. Indberetninger fra en gruppe praktiserende speciallæger i dermatologi og læger fra dermatologiske hospitalsafdelinger.  

Da figuren kun inddrager resultater fra testede det pågældende år og ikke fra den generelle befolkning, kan man ikke se udviklingen i hele befolkningen, men kun se hvad der dominerer i de enkelte år.  

Hvor findes de allergifremkaldende stoffer?

Parfume: Der findes over 2600 parfume duftstoffer, og mange af disse kan give hudallergi. De kan forekomme i mange forskellige produkter f.eks. deodoranter, sæbe, bleer og legetøj. I industrielle produkter kan de indgå i f.eks. maling og skæreolier.

Nikkel: Nikkel er det metal, der oftest medfører hudallergi. Det kan frigives fra blanke metalgenstande som f.eks. smykker, knapper, lynlåse, spænder, briller, mønter, nøgler, mobiltelefoner og værktøj.

Hvorfor er befolkningsundersøgelser så omkostningstunge?

Egentlige befolkningsundersøgelser er meget omkostningstunge, da de omfatter et stort antal personer, der skal være repræsentative for befolkningen, samt test af mange forskellige kemiske stoffer. Allergitest kræver, at hver testdeltager møder på et hospital mindst 3 gange. Den sidste befolkningsundersøgelse på området blev lavet i Danmark i 2006.

Kontaktperson

Nadine Heidi Nepper-Rasmussen

Kemikalier, Miljøstyrelsen

Sidst opdateret d. 8. juni 2020