De planter, som vokser i et område, kan give en pejling af, hvordan det står til med den specifikke naturtype. Arterne er nemlig ofte karakteristiske for voksestedets type og tilstand.

Planter reagerer forskelligt på påvirkning af deres voksested. De planter, der reagerer hurtigst på næringstilførsel, tilgroning og afvanding, er gode indikatorer for tilstanden af deres voksested. Det er de, fordi sårbare plantearter ofte deler deres voksesteder med smådyr og svampe, der er ligeså følsomme over for menneskelige påvirkninger.

Miljøstyrelsen følger udviklingen i forskellige naturtyper ved at registrere alle plantearter i prøveflader på 79 m ² (cirkel med radius på 5 m). De undersøges en gang hvert sjette år.

Alle arter er tildelt en kategori, hvoraf de to mest påvirkelige grupper betegnes som ”følsomme” og ”meget følsomme” arter.

Her vises resultaterne for antal arter i hver prøveflade på de to tørre naturtyper grå/grøn klit og kalkoverdrev samt den ekstremt næringsfattige højmose og den kalkrige mosetype, rigkær.

Ifølge FN’s ”Strategiske Plan for Biodiversitet 2011-2020” skal tilbagegangen i biodiversiteten standses inden 2020.

EU har en biodiversitetsstrategi, der skal sikre, at EU lever op til de globale mål. Dette understøttes i Danmark af blandt andet indsatserne i Natura 2000-planerne.

EU Habitat-direktivet forpligtiger til at genoprette eller sikre, at bevaringsstatus er gunstig for en række naturtyper og arter i de udpegende habitatområder.

Der er stor forskel på antallet af plantearter mellem naturtyperne. Arterne er imidlertid tilpassede de enkelte voksesteder, derfor har tilstanden af de sjældne og artsfattige højmoser mindst lige så stor betydning for biodiversiteten i Danmark som de mere artsrige, men samtidigt mere udbredte, klitter og overdrev.

Samlet er der registreret enten et uændret antal eller en nedgang i antal arter, der er følsomme eller meget følsomme over for næringspåvirkning, tilgroning eller afvanding på de undersøgte naturtyper i perioden 2004-2015.

Meget følsomme arter i rigkær er helt fraværende i tre ud af fire prøvefelter, og der har ikke kunnet påvises en ændring. De mest sårbare arter forsvinder hurtigt ved påvirkning, men kan være lang tid om at komme tilbage, selv når vilkårene bliver bedre.

	Alle arter		Følsomme arter		Meget følsomme arter
	Antal pr. prøveflade i 2011-2015	Udvikling 2004-2015	Antal pr. prøveflade i 2011-2015	Udvikling 2004-2015	Antal pr. prøveflade i 2011-2015	Udvikling 2004-2015
Grå/grøn klit	17		7,5		0,65
Kalkoverdrev	29		7,7		1,3
Højmose	9,1		6,5		0,69
Rigkær	26		12		0,58

Figur 1: Antal arter, der i gennemsnit er registreret pr. prøveflade, i den seneste undersøgelsesperiode 2011-2015, og udvikling i artsantal fra 2004 til 2015. Blå pil viser, at der statistisk set ikke er sket ændringer, mens rød pil angiver nedgang i artsantal.

Kilde: Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

NOVANA. Naturprogrammet. Naturtyper. Kystklitter. Grå/grøn klit. Artsammensætning

NOVANA. Naturprogrammet. Naturtyper. Overdrev. Kalkoverdrev. Artssammensætning

NOVANA. Naturprogrammet. Naturtyper. Moser. Aktivhøjmose. Artssammensætning

NOVANA. Naturprogrammet. Naturtyper. Moser. Rigkær. Artssammensætning

Statens overvågning af naturtyper på Danmarks Naturdata