Beskyttelse af naturtyper som heder, moser, overdrev, søer og vandløb

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter bl.a. heder, moser og overdrev. Naturtyperne udgør vigtige levesteder for en række vilde dyr og planter. De senere år er det registrerede areal af disse naturtyper steget.

Hvad handler det om?

Heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev over 2.500 m2 i sammenhængende areal, søer over 100 m2 samt udvalgte vandløb er beskyttede i Danmark efter naturbeskyttelseslovens § 3. Disse naturtyper er vigtige levesteder for en række vilde dyr og planter.

Beskyttelsen betyder, at det er forbudt at lave ændringer i naturtilstanden i de beskyttede naturområder, men den hidtidige lovlige drift af arealerne kan dog fortsætte.

Naturtyperne er ofte afhængige af drift og pleje i form af græsning og høslæt, da arealerne ellers gror til. Ligeledes er mange af naturtyperne sårbare over for ændringer. Bl.a. kan unaturlige vandforhold (i form af f.eks. dræning) og tilførsel af kvælstof fra luften og overfladevand påvirke naturtyperne negativt og føre til, at nogle arter forsvinder.

Det er kommunerne, der har ansvaret for beskyttelsen af de arealer, som er beskyttede af § 3.

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3 omtales ofte blot som beskyttet natur eller § 3-natur.

§ 3-naturen er imidlertid ikke den eneste form for beskyttet natur i Danmark.

I tillæg til den § 3-beskyttede natur er der f.eks. Natura 2000-områderne og visse fredninger. Disse tre arealtyper overlapper og supplerer hinanden.

I indikatoren for udviklingen i arealanvendelsen, som ses her , indgår der ligeledes tal for arealet af natur i Danmark. Dette tal er imidlertid ikke kun den beskyttede § 3-natur, men også andre lysåbne og udyrkede arealer. Hvilke arealer, der indgår i den oversigt, og hvordan oversigten er lavet, kan læses i den tilhørende baggrundsrapport.

Hvad er målet?

Der er ikke specifikke mål for de naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Områderne spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre biodiversiteten, da de udgør vigtige levesteder for en række vilde dyr og planter.

Ifølge FN’s ”Strategiske Plan for Biodiversitet 2011-2020” skal tilbagegangen i biodiversiteten standses inden 2020, og mindst 17 % af land- og ferskvandsområderne skal være beskyttede.

EU har en biodiversitetsstrategi, der skal sikre, at EU lever op til de globale mål.

Læs mere

Læs mere om § 3-beskyttet natur på Miljøstyrelsens hjemmeside .

Danmarks Arealinformation kan du se kort over kommuneres vejledende registrering af de beskyttede naturtyper.

Områderne kan desuden ses på Appen for Beskyttet Natur.

Hvad er status?

Udviklingen i det beskyttede areal for de forskellige naturtyper er vist via tidsserier fra 1996 frem til i dag (figur 1). I 2019 udgør det samlede registrerede § 3-beskyttede areal
ca. 450.000 hektar og dækker ca. 10 % af landets areal. De beskyttede vandløb er ikke regnet med, da der gælder andre regler for dem.

Opgørelsen over de registrerede beskyttede naturtyper viser en generel arealmæssig fremgang i den viste periode. En del af årsagen til fremgangen skyldes, at vi ved mere om, hvor de beskyttede naturtyper er. Det er altså ikke alene et udtryk for, at arealet er blevet større, men også et udtryk for at opgørelsen er blevet mere retvisende.

Fremgangen i arealet siger ikke noget om naturtilstanden og kvaliteten af områderne.

Udvikling i areal af §3-beskyttet natur

Figur 1: Arealudvikling for § 3-beskyttede naturtyper.
Udviklingen er vist i hektar og fordelt på fire nedslagsår i perioden 1996-2019.

Kilde: Miljøportalen, hvor kommunerne løbende vedligeholder den vejledende registrering af de beskyttede naturtyper og dels Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der i 2016, blev gennemført en arealanalyse over § 3-naturen . Data fra 2019 er hentet fra Miljøportalen i februar måned 2019

Kontaktperson

Anders Yde Halse

Arter & Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen

Sidst opdateret d. 13. november 2019