Gamle træer og dødt ved har stor betydning for biodiversiteten i skovene. Store gamle træer tilbyder særlige levesteder i form af hulheder og begyndende nedbrydning af træet. Derfor spiller de en afgørende rolle for mange af de organismer, der hører hjemme i træer.

Når skovens træer dør eller store grene knækker af, gennemgår træet en nedbrydning, der kan vare i mange år. Det døde ved er levested for mange arter af især dyr og svampe, herunder en række af de mest sjældne og truede af skovens arter.

En stor del af det danske skovareal drives som produktionsskov. Her er formålet at udnytte tømmeret, når træerne har opnået en passende størrelse, og derfor får træerne ikke lov til at gennemgå en naturlig ældning og nedbrydningsproces. Arter, der lever i store gamle træer eller dødt ved, har derfor ofte meget langt mellem mulige levesteder.

Indsatserne i Natura 2000-planerne samt målene i ”Natur- og biodiversitetspakken” (2020) og i ”Det Nationale Skovprogram” understøtter målet om at standse tilbagegangen af biodiversitet.

Som følge af ”Natur- og biodiversitetspakken” vil det være muligt at udlægge knap 75.000 hektar urørt skov i perioden 2021-2024. I ”Det Nationale Skovprogram” er der desuden fastsat et mål om, at mindst 10 % af Danmarks samlede skovareal skal have biologisk mangfoldighed som det primære driftsmål frem mod 2040.

I alle statens produktionsskov og i privatejet produktionsskov med enten FSC- eller PEFC-certificeret drift skal der efterlades mindst fem levende træer pr. hektar til naturlig død og henfald. I statens skove kaldes disse træer for ”livstræer”.

På baggrund af disse tiltag forventes antallet af gamle træer og mængden af dødt ved langsomt at stige i de danske skove.

Antallet af træer over 60 cm i diameter har været svagt stigende gennem måleperioden 2005-2019 og udgør omkring 0,3 % af de danske skoves mere end en milliard træer (figur 1). Det svarer til fire træer pr. hektar i 2020.

Den gennemsnitlige mængde dødt ved er lav i de danske skove (figur 2), og der er langt imellem de store forekomster. Det lave niveau og den ujævne fordeling af dødt ved i skovene gør dog, at usikkerheden i den årlige stikprøve er betydelig. Lidt over halvdelen af det døde ved er nåletræ, som har mindre betydning for biodiversiteten end ved fra hjemmehørende løvtræsarter.