Gamle træer og dødt ved i skovene

Gamle træer og dødt ved udgør levesteder for mange sjældne og truede arter. En række initiativer understøtter derfor, at flere træer skal have lov til at gennemgå en naturlig ældning og nedbrydningsproces.

Hvad handler det om?

Gamle træer og dødt ved har stor betydning for biodiversiteten i skovene. Store gamle træer tilbyder særlige levesteder i form af hulheder og begyndende nedbrydning af træet. Derfor spiller de en afgørende rolle for mange af de organismer, der hører hjemme i træer.

Når skovens træer dør eller store grene knækker af, gennemgår træet en nedbrydning, der kan vare i mange år. Det døde ved er levested for mange arter af især dyr og svampe, herunder en række af de mest sjældne og truede af skovens arter.

En stor del af det danske skovareal drives som produktionsskov. Her er formålet at udnytte tømmeret, når træerne har opnået en passende størrelse, og derfor får træerne ikke lov til at gennemgå en naturlig ældning og nedbrydningsproces. Arter, der lever i store gamle træer eller dødt ved, har derfor ofte meget langt mellem mulige levesteder.

Hvad er målet?

Indsatserne i Natura 2000-planerne samt målene i ”Aftale om Naturpakke” (2016) og i ”Det Nationale Skovprogram” understøtter målet om at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020.

Som følge af ”Aftale om Naturpakke” udlægges 16.600 hektar til ny urørt skov eller biodiversitetsskov, overvejende i offentlig skov. I ”Det Nationale Skovprogram” er der desuden fastsat et mål om, at mindst 10 % af Danmarks samlede skovareal skal have biologisk mangfoldighed som det primære driftsmål frem mod 2040.

I alle statens produktionsskov og i privatejet produktionsskov med enten FSC- eller PEFC-certificeret drift skal der efterlades mindst fem levende træer pr. hektar til naturlig død og henfald. I statens skove kaldes disse træer for ”livstræer”.

På baggrund af disse tiltag forventes antallet af gamle træer og mængden af dødt ved langsomt at stige i de danske skove.

Hvad er status?

Antallet af træer over 60 cm i diameter har været svagt stigende gennem måleperioden 2005-2018 og udgør omkring 0,3 % af de danske skoves mere end en milliard træer (figur 1). Det svarer til fire træer pr. hektar i 2018.

Den gennemsnitlige mængde dødt ved er lav i de danske skove (figur 2), og der er langt imellem de store forekomster. Det lave niveau og den ujævne fordeling af dødt ved i skovene gør dog, at usikkerheden i den årlige stikprøve er betydelig. Lidt over halvdelen af det døde ved er nåletræ, som har mindre betydning for biodiversiteten end ved fra hjemmehørende løvtræsarter.

Store træer pr. hektar

Figur 1: Antal store træer (diameterklasser) pr. hektar i de danske skove.

Kilde: Københavns Universitet, Danmarks Skovstatistik.

Dødt ved i kubikmeter pr. hektar

Figur 2: Udvikling i mængden af dødt ved i danske skove.  

Kilde: Københavns Universitet, Danmarks Skovstatistik.

Kontaktperson

Kristian H. Kjeldsen

Miljøstyrelsen, Storstrøm

Sidst opdateret d. 19. november 2019