Havpattedyr - Sæler og marsvin

Bestanden af sæler og marsvin fortæller om tilstanden af havets økosystem. Sælbestandene er i generel fremgang, mens det er mere usikkert for marsvinene.

Hvad handler det om?

Sæler og marsvin er toprovdyr i havmiljøet. Udviklingen i størrelsen af bestanden kan sammen med andre faktorer fortælle om tilstanden af havets økosystem. Antallet kan blive påvirket af menneskeskabte påvirkninger som f.eks. overfiskeri, forurening og forstyrrelser. Dette kan fører til mangel på føde og ophobning af miljøgifte, som nedsætter reproduktionsevnen. Ændringer i bestanden kan også skyldes sygdomsudbrud, eller at bestandene i nogle områder har nået et mætningspunkt.

Bestandenes størrelse og udvikling anvendes internationalt som indikator for tilstanden i det marine økosystem. Størrelser af bestande for sæler og marsvin overvåges ved flytællinger og lyttestationer.

Hvad er målet?

Østersølandene (HELCOM) har sammen udarbejdet tærskelværdier for god miljøtilstand for sæler under EU’s havstrategidirektiv. Tærskelværdierne er dels en fastlagt minimumsbestand (1o.ooo individer pr. bestandsområde) samt en vækstrate for sælbestandene.

Nordsølandene (OSPAR) har ligeledes fastsat tærskelværdier for god miljøstilstand for sæler under havstrategidirektivet. Tærskelværdierne består dels i en bestandsstørrelse, som skal være mindst på niveau med bestanden i 1992, dels en vurdering af vækstraten for bestanden over den seneste 6-årsperiode, som ikke må falde med mere end 1% pr år.

Tærskelværdier for god miljøtilstand under EU’s havstrategidirektiv for marsvin i både Østersøen og Nordsøen er under udarbejdelse.

EU’s medlemslande skal hver især som følge af habitatdirektivet vurdere, om bevaringsstatus er gunstig for sæler og marsvin. Her ser man på artens udbredelse, antal og ynglehyppighed i det nationale farvand.

Hvad er en lyttestation?

En lyttestation er en undervandsmikrofon (kaldet en hydrofon), som kan optage kliklyde fra marsvin døgnet rundt og hele året. Kliklydene giver oplysninger om den relative tæthed af marsvin og dags- og årstidsvariationen i deres tilstedeværelse i et område.

Hvad er status?

Spættet sæl har været i fremgang siden fredningen i 1977, hvor der kun var 2-3000 tilbage. Nu er der omkring 17.000 i danske farvande. Arten rammes til tider af sygdomsudbrud, men er generelt kommet sig hurtigt. Lave vækstrater de seneste år tyder på, at nogle af bestandene nærmer sig den naturlige grænse for, hvor mange sæler, der kan være i økosystemet (økologisk bæreevne).

Gråsælen har været i fremgang de seneste år, hvor den danske del af Østersøen er gået fra 60 i 2009 til 730 individer i 2017, og bestanden forventes fortsat at stige. Der er dog stadig meget få, som yngler i dansk farvand. På hvilepladserne i Vadehavet forekommer 200-400 gråsæler fra nordsøbestanden i fældeperioden i marts-april, og færre sæler på andre tider af året.

Der er tre bestande af marsvin i Danmark, og alle bestandene er ikke kun begrænset til danske farvande. Nordsøbestanden og bælthavsbestanden er stabile, mens østersøbestanden er lille og truet. Nordsøbestanden er i 2016 opgjort til 300.000-350.000, bælthavsbestanden til ca. 42.000 og østersøbestanden til ca. 500.

Spættet sæl

Figur 1: Antal spættet sæl i Danmark delt op på Vadehavet, vestlige og centrale Limfjord, Kattegat og den vestlige Østersø i perioden 1979-2017 – opgjort ud fra tællinger i august på landgangspladser korrigeret for andelen af sæler i vandet. Nedgangene i bestandene efter 1998, 2002, 2007 og 2014 skyldes sygdomsepidemier.

Kilde: Aarhus Universitet, DCE – National Center for Miljø og Energi. 2019

NOVANA. Marine områder 2017 (PDF).

Gråsæl

Figur 2: Antal talte gråsæler i den danske del af Østersøen i perioden 2002-2017 – opgjort ud fra flytællinger på hvilepladserne i fældeperioden fra slutningen af maj til starten af juni (tal angiver faktiske tællinger, da man ikke kender andelen af sæler i vandet). For Christiansø er tællingerne for perioden 2002-2010 foretaget med teleskop fra land, mens de fra 2011 er foretaget fra fly.

Kilde: Aarhus Universitet, DCE – National Center for Miljø og Energi. 2019.

NOVANA. Marine områder 2017 (PDF).

Eigil E. Andersen

Arter & Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen

Sidst opdateret d. 13. november 2019