Udvikling i bestanden af danske ynglefugle

Udviklingen i bestanden af almindelige danske ynglefugle giver et billede af tilstanden af deres levesteder. I Danmark er vi forpligtede til at bevare og beskytte fuglearter.

Hvad handler det om?

Overvågning af almindelige danske ynglefugle kan beskrive den langsigtede udvikling af bestanden i forskellige landskaber. Denne udvikling kan give indsigt i levestedernes tilstand. Denne indikator anvendes internationalt blandt andet i forbindelse med Biodiversitetskonventionens mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten inden 2020.

Fuglearterne er inddelt i grupper efter deres levesteder baseret på fælles europæiske retningslinjer. I indikatoren indgår fuglearter knyttet til landbrugslandet (22 arter) og skovene (24 arter). For hver landskabstype beregnes et indeks, som beskriver den generelle udvikling. Dette suppleres med eksempler på udvalgte arter.

Hvad er målet?

Ifølge FN’s ”Strategiske Plan for Biodiversitet 2011-2020” skal tilbagegangen i biodiversiteten standses inden 2020.

EU har en EU-biodiversitetsstrategi, der skal sikre, at EU lever op til de globale mål. Dette understøttes i Danmark bl.a. af indsatserne i ”Natura 2000”-planerne, som også omfatter fuglebeskyttelsesområder.

Danmark er forpligtet til at bevare og beskytte fuglearter efter reglerne i fuglebeskyttelsesdirektivet.

Læs mere:

Flere oplysninger om de almindelige danske ynglefugle (129 arter) og udviklingen i deres bestand i perioden 1976-2018 kan findes her .

I Naturdatabasen hos Danmark Miljøportal kan du finde oplysninger om myndighedernes naturregistreringer for de danske ynglefugle på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1.

Hvad er status?

Vibe og sanglærke afspejler den generelle udviklingstendens hos landbrugslandsfuglene. Her er de primære årsager til tilbagegangen højst sandsynligt et gradvist mere intensivt landbrug. Hvid vipstjert er et eksempel på en art, der blandt andet har formået at tilpasse sig det moderne landbrug, derfor har arten oplevet fremgang.

Arterne knyttet til skov har forskellige udviklingstendenser, der kan tilskrives forskellige anvendelser af skoven og forskellig biologi hos de enkelte arter (deres føde, trækruter og redesteder).

Karakterfugle som bogfinke, stor flagspætte og topmejse er eksempler på arter, hvor den ændrede skovstruktur over tid giver forskellige udviklingstendenser, hvilket sammen med tilbagegang hos tropiske trækfugle og markant fremgang hos blandt andet ravn og huldue resulterer i en stabil udviklingstendens hos den samlede gruppe.

Bestanden af danske fugle i landbrugslandet

Figur 1: Beregnet indeks (y-aksen) for bestanden af danske fugle i landbrugslandet (22 arter) i perioden 1976-2018 (x-aksen) samt beregnet indeks for tre arter af landbrugslandsfugle. Tallene er baserede på Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger.

Kilde: DOF (Dansk Ornitologisk Forening): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2018 (PDF).

Bestanden af danske fugle i skoven

Figur 2: Beregnet indeks (y-aksen) for bestanden af danske fugle i skoven (24 arter) i perioden 1976-2018 (x-aksen) samt beregnet indeks for tre arter af skovfugle. Tallene er baseret på Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger.

Kilde: DOF (Dansk Ornitologisk Forening): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2018 (PDF).

Kontaktperson

Stephan S. B. Lund

Miljøstyrelsen, Midtjylland

Sidst opdateret d. 13. november 2019