Fisk indgår i havets økosystem som både byttedyr og rovdyr i de danske farvande. Deres vækst og antal afhænger af en kombination af fødegrundlag, miljø- og klima-forhold og dødelighed fra f.eks. rovdyr og fangst. Fiskebestandenes tilstand er derfor et udtryk for tilstanden af havets økosystem. Fiskebestandenes udbredelse går på tværs af landegrænser. Derfor fastlægges der, inden for EU´s fælles fiskeripolitik kvoter for den tilladte fangst af de forskellige bestande for at sikre at bestandene opretholdes og fiskes på et niveau, der giver det størst mulige bæredygtige udbytte. For at fastsætte bæredygtige kvoter tages der udgangspunkt i en videnskabelig rådgivning om fiskebestandene og den mængde, der kan afsættes til fiskeri.

I den videnskabelige rådgivning anvendes to referencepunkter for bestandenes tilstand. Gydebiomassen er et udtryk for den samlede vægt af den gydemodne bestand. Fiskeridødeligheden er et udtryk for andelen af en bestand, der fiskes hvert år.

Det er målsætningen for EU´s fælles fiskeripolitik, at udnyttelsen af havets levende ressourcer genopretter/opretholder populationer over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte.

For at nå dette mål skal gydebiomassen for bestandene opretholdes over et niveau, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte og udnyttelsesgraden skal være på eller under et niveau der sikrer dette.

I figur 1 og 2 er vist tre arter, der forekommer i alle danske farvande, og som samtidig repræsenterer hhv. en rovfisk, en byttefisk og en bundlevende fisk – torsk, sild og rødspætte.

Fiskeridødeligheden vurderes i forhold til den værdi, der på lang sigt giver en levedygtig bestand og det størst mulige udbytte.

Gydebiomassen vurderes i forhold til en biomasse, der på lang sigt kan give det største udbytte og som samtidig sikrer at tilgangen af nye fisk ikke påvirkes af manglende gydning.

Gydebiomasse bruges således i samspil med fiskeridødeligheden til at beskrive om en erhvervsmæssigt udnyttet bestand er i god eller ikke god tilstand.