Træernes vækst i danske skove

Træerne i de danske skove bidrager til gode naturoplevelser og biodiversiteten. De er også en bæredygtig ressource, når der er balance imellem træernes vækst og det vi fælder. 

Hvad handler det om?

Træ fra de danske skove er en vigtig fornybar naturressource, som er værdifuld på mange måder: Træerne gør landskabet smukkere og er med til at skabe rammerne for danskernes friluftsliv. De optager CO 2 og har derved en positiv effekt på klimaet. De beskytter vand og jord og danner rammer for en rig natur. Og endelig kan de anvendes til industrielle formål som f.eks. byggeri eller varme- og energiproduktion.

Træer og buske vokser hvert år, derfor kan træ (vedmasse) bruges som en vedvarende og bæredygtig ressource. Det kræver dog, at vi sikrer, at der er en balance mellem den mængde der fældes og den mængde der får lov til at stå og vokse. Den danske skovlov stiller krav til skovejere om at holde skovene beplantede med træer. Skovloven gælder for alle fredskovspligtige skove hvilket er ca 70 pct. af alle skove.

Hvad er målet?

Danmarks nationale skovprogram har som vision, at skovarealet skal vokse og give plads til bæredygtig produktion af træ. Skovene skal desuden skabe grobund for biodiversiteten, modvirke klimaforandringer, beskytte grundvandet og danne rammen for gode natur- og friluftsoplevelser.

Skovprogrammet fastlægger to langsigtede og kvantificerbare mål:

  • Skovlandskaber skal dække 20-25 % af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede.
  • Frem mod 2040 skal driftsformålet i mindst 10 % af Danmarks samlede skovareal være natur og biologisk mangfoldighed

Hvordan vokser træerne?

Alle levende træer og buske vokser hvert år ca. 1-20 mm i tykkelsen på alle stammer og grene.
Væksten sker i den levende del af træet, som er lige under barken. Vand og næringsstoffer transporteres fra træernes rødder og blade og aflejrer et lag, som bliver ”forveddet”, altså omdannet til træ.

Træerne vokser ved at luftens indhold af CO2 omdannes til druesukker og ilt ved hjælp af energi fra solen. Processen kaldes fotosyntese og sker i bladenes grønkorn, der indeholder klorofyl, som er det stof der gør blade og nåle grønne.

Det dannede druesukker anvendes dels af træet selv, ligesom vi forbrænder den mad vi spiser, men en del af det omdannes til cellulose som er hovedbestanddelen i træ. Herved danner træet rødder, stamme, grene og nye blade eller nåle. Fotosyntesen sker i vækstsæsonen fra maj til oktober. Hvert år lagres nye lag af træ, der kan erkendes som træets årringe. Man kan derfor tælle årringene og få at vide hvor gammelt træet er.

Hvad er status?

De danske skove har en samlet årlig tilvækst på ca. 6-7 mio. kubikmeter træ. Af den samlede tilvækst fældes 4-5 mio. kubikmeter og der sker derfor en opbygning af skovenes lager af træ på 1-2 mio. kubikmeter om året. Miljøstyrelsen har ansvaret for skovmålingen, som foretages af Københavns Universitet efter internationale standarder.

Skovene i Danmark er resultatet af mere end 200 års målrettet indsats for at genrejse skovene. Størsteparten af skovarealet består derfor af plantet skov, mens en mindre del har en længere skovkontinuitet. En del af skovene er udlagt som urørt skov eller skov med biodiversitetsformål dvs. skove, hvor træerne f.eks. får lov til at blive gamle og nedbrydes naturligt, så de kan blive bedre levesteder for en lang række arter.

Det træ, der fældes i Danmark, udgør ca. 30 % af forbruget i Danmark, mens de resterende 70 % importeres.

Tilvækst og hugst i danske skove

Figur 1: Tilvækst og hugst i de danske skove. Den samlede tilvækst i skovene har ligget stabilt på godt 6-7 mio. kubikmeter. Ca. halvdelen af den samlede tilvækst er registreret som hugst. Altså træer som er fældet til brug. Andre træer er enten døde naturligt, væltet i stormfald eller forsvundet af andre årsager. 

Kilde:  Københavns Universitet 2020

Skovstatistik 2019

Kontaktperson

Pernille Karlog

Landskab & Skov, Miljøstyrelsen

Sidst opdateret d. 15. juni 2021