Produktion, forbrug og affald

Vores forbrug påvirker miljøtilstanden, både når produkterne skal fremstilles, i brugsfasen og når de bliver til affald.

Danskernes forbrug kræver mange ressourcer, og det påvirker miljøtilstanden. For at reducere miljøpåvirkningen skal ”brug og smid væk”-kulturen ændres til en mere cirkulær økonomi, hvor kasserede produkter f.eks. kan genanvendes, og bruges i produktionen af nye produkter.

Cirkulær økonomi handler om at gøre væksten mere bæredygtig, så naturressourcerne bliver brugt med omtanke, og produkter designes, så råvarerne bliver brugt så mange gange som muligt. På den måde undgår vi at forurene vores omgivelser unødigt, og vi begrænser presset på jordens ressourcer.

Det affald, vi producerer, skal behandles på den miljømæssigt bedste måde, og vores forbrug skal ikke føre til øget affaldsproduktion. Svanemærkede produkter er et eksempel på, hvordan vi kan gøre vores forbrug mindre belastende for miljøet ved at tænke miljøkrav ind i hele produktets livscyklus.

Temaer i Produktion, forbrug og affald

Kontaktperson

Marianne Ladekarl Thygesen

Cirkulær Økonomi & Affald, Miljøstyrelsen