Grundvand er grundlaget for Danmarks drikkevandsforsyning, og det er derfor vigtigt, at grundvandet har en kvalitet, der gør det egnet til drikkevand. Nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt og er derfor uønsket i grundvandet.

Grundvand er også en vigtig del af vandets kredsløb. Indholdet af nitrat i grundvandet påvirkes af brug af kvælstofgødning på dyrkningsarealer, hvorfra kvælstof i form af nitrat kan udvaskes. Når grundvand strømmer ud i overfladevande såsom vandløb, søer og havet, kan det føre næringsstoffer med sig. Grundvandet kan dermed belaste det øvrige vandmiljø og grundvandsafhængige naturområder (f.eks. moser, kær og enge) og bidrage til en øget forekomst af alger.

Grundvandet skal senest i 2027 have en god kemisk tilstand, herunder et nitratindhold under 50 mg/l svarende til kvalitetskravet for drikkevand. Det er bl.a. bestemt i EU’s vandramme- og grundvandsdirektiver, som er implementeret i dansk lovgivning gennem forskellige love (herunder lov om vandplanlægning).

Brugen af kvælstof har siden 1985 været reguleret gennem nationale handleplaner, som har medført en reduktion i grundvandets nitratindhold. I løbet af de seneste 13 års grundvandsovervågning har nitratindholdet i iltholdigt grundvand i gennemsnit varieret omkring kvalitetskravet på 50 mg/l. Der har været flest årlige middelværdier under kvalitetskravet og tendens til færre målesteder med meget høje koncentrationer (figur 1). I 2020 var den målte gennemsnitsværdi i det iltholdige grundvand i overvågningsboringer på 42 mg/l og ligger dermed for 7. år i træk under kvalitetskravet på 50 mg/l.

I vandforsyningernes indvindingsboringer er nitratindholdet i langt de fleste tilfælde under kvalitetskravet på 50 mg/l.

Nitrat i iltet grundvand

Figur 1: Tidsserie for det iltholdige grundvands nitratindhold i GRUMO-boringsindtag (den landsdækkende grundvandsovervågning) vist med grøn linje for perioden 1990-2020. Figuren er baseret på det gennemsnitlige nitratindhold pr. boringsindtag pr. år Rød linje angiver kvalitetskravet for nitrat i drikkevand.

Kilde: GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser  for Danmark og Grønland) 2021, Grundvandsovervågning 1989-2020 (figur 26)

Grundvandets strømningsmønster

Figur 2: Iltholdigt vand fra overfladen (røde pile) siver ned til de øverste grundvandsmagasiner. Grundvandets indhold af ilt vil efterhånden falde, og grundvandet bliver da betegnet som iltfattigt vand (blå pile). Den stiplede blå linje viser grænsen mellem iltholdigt og iltfattigt vand, der defineres som ca. 1 milligram ilt pr. liter vand. Vandet strømmer nedad til andre dybereliggende magasiner. Herfra kan grundvandet udvindes og efter behandling på vandværk, distribueres som drikkevand. På figuren er vist en indvindingsboring i et dybtliggende magasin og en indvindingsboring placeret i et grundvandsmagasin højere oppe. Desuden vises tre moniteringsboringer, som henter vand fra forskellige magasiner. En del grundvand strømmer videre til vandløb, søer eller fjordområder.

Kilde: Miljøstyrelsen efter GEUS,  Grundvandovervågning 1989-2020