I Danmark har vi et princip om, at vores grundvand skal være af en kvalitet, der gør det egnet til drikkevand efter en simpel vandbehandling. Pesticider og deres nedbrydningsprodukter (betegnelsen ”pesticider” er herefter dækkende for både pesticider og deres nedbrydningsprodukter) er derfor uønskede i grundvandet. Pesticider kan ende i grundvandet som følge af erhvervsmæssig eller privat brug af pesticider. De samme stoffer kan dog også stamme fra andre kilder. Eksempelvis indgår nogle af stofferne som biocider i produkter som maling og træbeskyttelse.

Indholdet af pesticider i grundvandet undersøges løbende i den nationale grundvandsovervågning (GRUMO). Her udtages der prøver af grundvandet fra boringer jævnt fordelt over hele landet. Prøverne udtages fra såkaldte indtag, der er det sted i boringen, hvor grundvandet kommer ind (se figur 2 om grundvandets strømningsmønstre under "Nitrat i grundvand").

Grundvandet skal senest i 2027 have en god kemisk tilstand, herunder indhold af pesticider under kvalitetskravet, som for langt de fleste af stofferne ligger på 0,1 µg/l (mikrogram pr. liter). Desuden omfatter god kemisk tilstand, at det samlede indhold af pesticider ikke overstiger 0,5 µg/l. Værdierne er fastsat i henhold til EU’s vandrammedirektiv, som er omsat til dansk lovgivning gennem lov om vandplanlægning og tilhørende bekendtgørelser.

Kvalitetskravet på 0,1 µg/l svarer generelt til kvalitetskravet for drikkevand. Det afspejler et forsigtighedsprincip om, at pesticider er uønskede i grundvandet. Kvalitetskravet bygger således ikke på en vurdering af de enkelte stoffers farlighed, men afspejler et politisk ønske om at sikre befolkningen rent drikkevand baseret på rent grundvand.

Der blev i januar 2019 truffet en politisk beslutning om senest inden for en treårig periode at forbedre grundvandsbeskyttelsen ved blandt andet at reducere risikoen for nedsivning af pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse til grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder, at screene for flere stoffer i grundvandet og et forbud mod salg af langt de fleste koncentrerede pesticider til ikke-professionelle brugere af pesticider.

Nedenfor er beskrevet resultater fra henholdsvis vandværkernes kontrol og den nationale grundvandsovervågning.

Tabel 1 viser, hvor hyppigt udvalgte pesticider er fundet i vandværkernes indvindingsboringer i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. De udvalgte stoffer er de fire, der er fundet med størst hyppighed, samt 1,2,4-triazol og DEIA, der er fundet hyppigt i grundvandsovervågningen. Nedbrydningsproduktet dimethachlor ESA er fundet i 12,3 % af de undersøgte indvindingsboringer, men er ikke medtaget i Tabel 1, da kun 155 indtag er undersøgt. Af de 2.556 indtag, der blev undersøgt i perioden, er der i 40,8 % fundet mindst ét pesticid. Tabellen viser også antallet af analyser for udvalgte stoffer, der indgår i vandværkernes kontrol. Blandt stofferne er N,N-dimethylsulfamid (DMS) og desphenyl-chloridazon (DPC), som vandværkerne generelt begyndte at undersøge for i 2018. DMS og DPC er fundet i henholdsvis 29,8 % og 22,0 % af de undersøgte indtag.

I Danmark findes omkring 6.000 aktive vandværksboringer, som bliver undersøgt med forskellig hyppighed, og det er dermed ikke alle, der har været undersøgt i den periode, som tabel 1 illustrerer.  

Tabel 1. Udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter fundet i vandværkernes indtag i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. I indtag med fund er mindst ét stof påvist over detektionsgrænsen (se faktaboks), mens der i indtag med fund >0,1 µg/L er påvist mindst ét stof over kvalitetskravet. Tabellen viser kun resultater fra en delmængde af de ca. 6.000 aktive vandforsyningsboringer i Danmark.

Kilde: Grundvandsovervågning 1989-2018

I den nationale grundvandsovervågning er der gennem tiden løbende foretaget ændringer af hvilke konkrete stoffer, der analyseres for. Siden 2011 har man i den ordinære grundvandsovervågning analyseret for 46 forskellige pesticider. Før 2017 var de hyppigst påviste stoffer nedbrydningsprodukterne BAM og DEIA. Ud over det ordinære program suppleres overvågningsprogrammet med screeningsundersøgelser for udvalgte stoffer (se faktaboks).

Tabel 2 viser de hyppigst fundne pesticider og nedbrydningsprodukter i 2018, samt nye screeningsstoffer. Opgørelsen viser, at der var fund af mindst ét pesticid i 62,8 % af de 549 indtag, der er taget prøver fra. I screeningsundersøgelserne, der er gennemført i løbet af 2018, er nedbrydningsprodukterne 1,2,4-triazol fundet i 27,3 % af de 421 analyserede indtag, DPC i 30,1 % af de 455 analyserede indtag og DMS i 22,0 % af de 141 analyserede indtag. Fra 2019 indgår de tre stoffer alle i det ordinære overvågningsprogram.

De noget højere fundprocenter i 2018 forklares med, at der er prøvetaget i indtag, hvor der ofte findes pesticider (såkaldt operationel overvågning), så udviklingen i pesticidindholdet kan følges. Derudover er der gjort hyppige fund af screeningstofferne DPC, DMS og 1,2,4-triazol, som ikke tidligere har været en del af overvågningsprogrammet. Datasættet for 2018 afviger derfor markant fra de forudgående år, og resultaterne for de enkelte år bør derfor ikke direkte sammenlignes.   

Flere fund de seneste år er ikke nødvendigvis udtryk for en dårligere vandkvalitet, men derimod et udtryk for, at vi leder efter og dermed kan finde flere forskellige stoffer. Miljøstyrelsen udførte i efteråret 2019 en omfattende screening af grundvandet for ca. 400 stoffer, hvormed der er gjort yderligere fund. Resultaterne af denne screening præsenteres i den kommende grundvandsrapport for 2019.

Tabel 2. Forekomst af udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter i indtag under den nationale grundvandsovervågning i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. I indtag med fund er mindst ét stof påvist over detektionsgrænsen (se faktaboks), mens der i indtag med fund >0,1 µg/L er påvist mindst ét stof over kvalitetskravet.

Prøvetagningsprogrammet i den nationale grundvandsovervågning varierer fra år til år. Variationen gælder både antallet af indtag, hvilke indtag, der prøvetages fra, samt hvilke pesticider, der analyseres for. Der er dog siden 1998 prøvetaget oftere i en gruppe på 329 indtag, hvormed det er muligt at vise tidslig udvikling for en række pesticider i disse indtag. Figur 1 viser netop denne tidslige udvikling i andelen af fund i alt, for 4 udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter. Fundandele for det enkelte år er beregnet ved at sammentælle indtag med mindst et fund af stoffet inden for en tre-årsperiode (forudgående, aktuelle og efterfølgende år). Det ses, at der er forskellige mønstre i fundandelene for de 4 udvalgte stoffer, hvor BAM og bentazon viser en umiddelbar nedgang i fund over tid, mens udviklingen i antallet af fund af DEIA og hexazinon ikke umiddelbart viser et entydigt forløb. Det kan hertil nævnes, at pesticidet hexazinon og moderstofferne til nedbrydningsprodukterne BAM og DEIA ikke længere er godkendt til salg i Danmark. Bentazon er godkendt til salg i Danmark, men anvendelsen blev reguleret i 1995 af hensyn til grundvandet.

Figur 1. Tidslig udvikling i andelen af fund i alt for udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter. De undersøgte 126 indtag har været prøvetaget oftere end de øvrige indtag i GRUMO. Hvert år repræsenterer opgørelser over andelen af indtag, hvor stoffet er påvist mindst én gang inden for en tre-årsperiode (forudgående, aktuelle og efterfølgende år).

Kilde: Grundvandsovervågning 1989-2018

Kontaktpersoner