I Danmark har vi et princip om, at vores grundvand skal være af en kvalitet, der gør det egnet til drikkevand efter en simpel vandbehandling. For pesticider og deres nedbrydningsprodukter gælder derfor en politisk fastsat kravværdi på 0,1 μg/l (mikrogram pr. liter). Betegnelsen ”pesticider” omfatter i denne sammenhæng både pesticider, som anvendes som plantebeskyttelsesmidler i fx landbruget, og biocider, der anvendes i andre sammenhænge. Det kan fx være til bekæmpelse af rotter, i maling og træbeskyttelse samt håndsprit mm. Pesticider kan ende i grundvandet som følge af erhvervsmæssig eller privat brug af pesticider. Godkendelsesordningen har til hensigt at sikre, at pesticider og deres nedbrydningsprodukter ikke forekommer i grundvandet over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter.

Indholdet af pesticider i grundvandet undersøges løbende i den nationale grundvandsovervågning (GRUMO). Her udtages der prøver af grundvandet fra boringer jævnt fordelt over hele landet. Prøverne udtages fra såkaldte indtag, der er
det sted i boringen, hvor grundvandet kommer ind (se figur 2 om grundvandets strømningsmønstre under "Nitrat i grundvand").

Grundvandet skal senest i 2027 have en god kemisk tilstand, herunder indhold af pesticider under kvalitetskravet, som for langt de fleste af stofferne ligger på 0,1 µg/l. Desuden omfatter god kemisk tilstand, at det samlede indhold af pesticider ikke overstiger 0,5 µg/l. Værdierne er fastsat i henhold til EU’s vandrammedirektiv, som er omsat til dansk lovgivning gennem lov om vandplanlægning og tilhørende bekendtgørelser.

Kvalitetskravet på 0,1 µg/l svarer generelt til kvalitetskravet for drikkevand. Det afspejler et forsigtighedsprincip om, at pesticider er uønskede i grundvandet. Kvalitetskravet bygger således ikke på en vurdering af de enkelte stoffers farlighed, men afspejler et politisk ønske om at sikre befolkningen rent drikkevand baseret på rent grundvand.

I januar 2019 blev der truffet en politisk beslutning om senest inden for en treårig periode at forbedre grundvandsbeskyttelsen. Det skal ske ved blandt andet at reducere risikoen for nedsivning af pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse til grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder, at screene for flere stoffer i grundvandet og et forbud mod salg af langt de fleste koncentrerede pesticider til ikke-professionelle brugere af pesticider.

Nedenfor er beskrevet resultater fra henholdsvis vandværkernes kontrol og den nationale grundvandsovervågning.

Tabel 1 viser, hvor hyppigt udvalgte pesticider er fundet i vandværkernes indvindingsboringer i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. De udvalgte stoffer er de fire, der er fundet med størst hyppighed, samt 1,2,4-triazol og DEIA, der er fundet hyppigt i grundvandsovervågningen. Enkelte af de fundne nedbrydningsprodukter er ikke medtaget i Tabel 1, da kun få indtag er undersøgt for disse. Af de 2.393 indtag, der blev undersøgt i perioden, er der i 50,1 % fundet mindst ét pesticid. Den høje fundprocent vurderes ikke at skyldes, at grundvandets tilstand er ændret væsentligt i de senere år, men nærmere at der er identificeret flere stoffer i forlængelse af udvidede måleprogrammer, hvoraf særligt stofferne DPC, MDPC og DMS er årsag til relativt mange fund. Tabellen viser også antallet af analyser for udvalgte stoffer, der indgår i vandværkernes kontrol. Det bemærkes, at oversigten ikke repræsenterer drikkevand, idet vandforsyningerne generelt sikrer overholdelse af kvalitetskravene i det leverede drikkevand.

I Danmark findes omkring 6.000 aktive vandværksboringer, som bliver undersøgt med forskellig hyppighed, og det er dermed ikke alle, der har været undersøgt i den periode, som tabel 1 illustrerer. 

Tabel 1. Udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter fundet i vandværkernes indtag i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Ved indtag med fund menes, at mindst ét analyseret stof er påvist over detektionsgrænsen (se faktaboks). Indtag med fund >0,1 µg/L betyder, at mindst ét analyseret stof er påvist over kvalitetskravet. Tabellen viser kun resultater fra en delmængde af de ca. 6.000 aktive vandforsyningsboringer i Danmark.

Kilde: Grundvandsovervågning 1989-2021

I den nationale grundvandsovervågning er der gennem tiden løbende foretaget ændringer af hvilke konkrete stoffer, der analyseres for. Siden start af grundvandsovervågningen har man i den ordinære grundvandsovervågning analyseret for 91 forskellige pesticider. Før 2017 var de hyppigst påviste stoffer nedbrydningsprodukterne BAM og DEIA. Ud over det ordinære program suppleres overvågningsprogrammet med screeningsundersøgelser for udvalgte stoffer (se faktaboks).

Tabel 2 viser de hyppigst fundne pesticider og nedbrydningsprodukter i 2021. Opgørelsen viser, at der var fund af mindst ét pesticid i 58,5 % af de 1031 indtag, der er taget prøver fra. De høje fundprocenter skyldes tilføjelsen af DPC, DMS og 1,2,4-triazol til det ordinære overvågningsprogram. Fundprocenten er lavere end i 2020. Dette skyldes, at der i 2020 er prøvetaget i indtag, hvor der ofte findes pesticider (såkaldt operationel overvågning), så udviklingen i pesticidindholdet kan følges. I 2021 er alle indtag prøvetaget (såkaldt kontrolovervågning).

Flere fund de seneste år er ikke nødvendigvis udtryk for en dårligere vandkvalitet, men derimod et udtryk for, at vi leder efter og dermed kan finde flere forskellige stoffer. Miljøstyrelsen udførte i 2019, 2020 og 2021 tre omfattende screeninger af grundvandet for hhv. 415, 76 og 87 nye stoffer. I år 2019 blev der screenet for ca. 400 stoffer og i 2020 for 99 stoffer. Resultaterne af disse screeninger kan findes i hhv. Miljøstyrelsens faglige notat om massescreening 2019 og Miljøstyrelsens faglige notat om massescreening 2020 og Miljøstyrelsens faglige notat om massescreening 2021.

Tabel 2. Forekomst af udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter i indtag under den nationale grundvandsovervågning i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021. Ved indtag med fund menes, at mindst ét analyseret stof er påvist over detektionsgrænsen (se faktaboks). Indtag med fund >0,1 µg/L betyder, at mindst ét analyseret stof er påvist over kvalitetskravet.

Prøvetagningsprogrammet i den nationale grundvandsovervågning varierer fra år til år. Variationen gælder både antallet af indtag, hvilke indtag, der prøvetages fra, samt hvilke pesticider, der analyseres for. Der er dog siden 1998 prøvetaget oftere i en gruppe på 323 indtag, hvormed det er muligt at vise tidslig udvikling for en række pesticider i disse indtag. Figur 1 viser netop denne tidslige udvikling i andelen af fund i alt, for 3 udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter. Fundandele for det enkelte år er beregnet ved at sammentælle indtag med mindst et fund af stoffet inden for en tre-årsperiode (forudgående, aktuelle og efterfølgende år). Det ses, at der er forskellige mønstre i fundandelene for de 3 udvalgte stoffer, hvor BAM og bentazon viser en umiddelbar nedgang i fund over tid, mens udviklingen i antallet af fund af DEIA ikke umiddelbart viser et entydigt forløb. Det kan hertil nævnes, at moderstofferne til nedbrydningsprodukterne BAM og DEIA ikke længere er godkendt til salg i Danmark. Bentazon er godkendt til salg i Danmark, men anvendelsen blev reguleret i 1995 af hensyn til grundvandet.

Figur 1. Tidslig udvikling i andelen af fund i alt for udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter. De undersøgte 323 indtag har været prøvetaget oftere end de øvrige indtag i GRUMO. Hvert år repræsenterer opgørelser over andelen af indtag, hvor stoffet er påvist mindst én gang inden for en tre-årsperiode (forudgående, aktuelle og efterfølgende år).

Kilde: Grundvandsovervågning 1989-2021

Kontaktpersoner