Udledning af næringsstoffer og organisk stof fra punktkilder

Udledning af næringsstoffer fra punktkilder påvirker miljøet. Siden 1980’erne har der været fokus på at reducere udledningen af næringsstoffer for at forbedre tilstanden i vandløb, søer og havet.

Hvad handler det om?

""

Punktkilder er udledninger fra et afgrænset sted, f.eks. fra renseanlæg eller industri. Udledningen af næringsstoffer og organisk stof fra punktkilder påvirker vandmiljøet og kan f.eks. føre til algeopblomstring.

Fra 1987 frem til i dag, er der iværksat en række tiltag, der skal reducere udledningen fra punktkilder:

  • I 1987 blev Vandmiljøplan 1 vedtaget. Den indeholdt indsatser, der særligt havde effekt på udledningen fra punktkilderne renseanlæg og industrier.
  • I 1997 vedtog Folketinget en lov, der skulle sætte ind over for udledninger fra spredt bebyggelse for at forbedre tilstanden i vandløb og søer.
  • I 2014 og 2016 blev vandområdeplanerne vedtaget. Her var der udpeget en række indsatser over for overløb fra kloaker ved kraftig regn (regnbetinget overløb), spredt bebyggelse og mindre renseanlæg. Indsatserne i vandområdeplanerne er primært fastlagt for at reducere udledningen af organisk stof med henblik på at opnå god økologisk tilstand i vandløbene.

Forstå begreberne

Regnbetingede udledninger (RBU) er udledninger af spildevand, der løber via kloak til vandløb, sø eller hav som følge af regn.  

I nogle områder er der fælleskloakering. Det betyder, at både regnvand og spildevand ledes i den samme ledning. Udledninger herfra kaldes overløb og består af husspildevand opblandet med regnvand.  

I separatkloakerede områder består udledningen alene af regnvand, der løber fra befæstede arealer for eksempel veje og tagoverflader.

I Danmark er der omkring 20.000 regnbetingede udledningspunkter, hvoraf ca. 5.000 er overløb fra fælleskloakerede områder, mens de resterende er udledninger fra separatkloakerede områder.  

Spredt bebyggelse er ejendomme med egen udledning, uden for kloakerede områder. I vandområdeplanerne er der stillet krav til områder, hvor der skal ske en videregående rensning for disse spildevandsudledninger, og til hvor meget rensning, der er nødvendig (renseklasser).  

Hvad er målet?

Renseanlæg, der modtager spildevand, der svarer til, hvad mindst 2.000 mennesker producerer, skal overholde EU’s byspildevandsdirektiv.  

Byspildevandsdirektivet er implementeret i spildevandsbekendtgørelsen, og alle renseanlæg skal således overholde reglerne heri.

Målet for punktkilder er:  

  • At ingen punktkilder forurener mere end, at målet for miljøtilstanden i vandområdeplanerne kan overholdes i det vandområde, som spildevandet udledes til.
  • At alle de indsatser for punktkilder, som er udpeget i vandområdeplan 2015-2021, gennemføres.

 

Hvad er status?

Figur 1 viser effekterne af vandmiljøplan 1. Der er en stor reduktion i udledningen af kvælstof fra renseanlæg og industrier op gennem 1990’erne, som efterfølgende har stabiliseret sig på et nogenlunde konstant niveau.  

I 1989 udledte renseanlæg ca. 18.000 tons kvælstof, mens industrianlæg udledte ca.   5.000 ton kvælstof. I slutningen af 1990’erne var tallene reduceret til henholdsvis 5.000 og 1.000 ton. I dag udleder renseanlæg under 4.000 tons og industrianlæggene ca. 300 tons.

For fosfor (figur 2) og organisk stof har der været en tilsvarende positiv udvikling.

Indsatsen fra Vandområdeplanerne har sammen med en generel udvidelse af de kloakerede områder ført til et fald i antallet af ejendomme, som kun har mekanisk rensning af spildevandet, mens antallet af biologiske anlæg og nedsivningsanlæg er stigende.

""

Udledning af kvælstof fra punktkilder

Figur 1: Udvikling fra 1989 -2018 af den samlede udledning af kvælstof i 1000 tons fra punktkilder, fordelt på punktkildetyper. (RBU: Regnbetingede udledninger   Spredt: spredt bebyggelse)   (MST 2019 rådata-excel i Datakilder, dokumentet ”Samlet figur 1.1 NPO 2018”).

Kilde: Miljøstyrelsen

Udledning af fosfor fra punktkilder

Figur 2: Udvikling fra 1989 -2018 af den samlede udledning af fosfor i 1000 tons fra punktkilder, fordelt på punktkildetyper. (RBU: Regnbetingede udledninger, Spredt: spredt bebyggelse) (MST 2019 rådata-excel i Datakilder, dokumentet ”Samlet figur 1.1 NPO 2018”).

Kilde: Miljøstyrelsen  


Datakilde

Data kommer fra det nationale overvågningsprogram for punktkilder (FDC-punktkilder, MST Østjylland). Indikatoren indgår i den nationale performance benchmarking af vandsektoren, hvor nøgletallene for renseanlæg udarbejdes på baggrund af eksisterende data i PULS-databasen (mg tot N/l, mg P/l og mg BI5/l).  

Der er anvendt data og figurer fra excel doc. ”Samlet Figur 1.1 NPO 2018”.

Yderligere data kan findes i punktkilderapport 2018, jf. link 'Hvad er målet' , i figur 1.1 side 8 findes figur for såvel N, P og BI5 for alle 5 punktkilder.

Kontaktpersoner

Lisbeth Nielsen

Miljøstyrelsen, Østjylland

Bo Skovmark

Miljøstyrelsen, Nordjylland

Sidst opdateret d. 6. januar 2020