Ålegræs og vandmiljøet

Ålegræs skal have en vis lysmængde for at kunne vokse. Lyset bliver begrænset, hvis der f.eks. er meget planteplankton i vandet som følge af udledning af næringsstoffer. Derfor giver dybdeudbredelsen af ålegræs et billedet af vandets miljøtilstand.

Hvad handler det om?

Ålegræs er en undervandsblomsterplante, der vokser naturligt langs de fleste af Danmarks kyster. En naturlig forekomst af ålegræs, som kun er svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, er vigtig for at sikre en god miljøtilstand i de kystnære økosystemer. Det kan du læse mere om i faktaboksen.

Ålegræssets dybdeudbredelse er et mål for forekomsten af ålegræs i kystvandene og en vigtig indikator, når man skal vurdere kystvandenes miljøtilstand. Dybdeudbredelsen er især bestemt af lysforholdene ved bunden. Lysforholdene afgøres blandt andet af mængden af planteplankton i vandet.  

Når der sker et fald i tilførslen af næringsstoffer til havmiljøet, kan man forvente, at det fører til en reduktion i mængden af planteplankton. Dermed kan der nå mere lys ned til bunden, og der vil også være færre og mindre alvorlige iltsvind. Det betyder, at ålegræsset får bedre vækstforhold og bedre mulighed for at brede sig på dybere vand.  

Ålegræssets vigtige funktioner

Ålegræs og andre undervandsblomsterplanter, der vokser langs Danmarks kyster, fungerer som levested for en lang række organismer.  

Planterne fungerer som et naturligt kystværn, fordi bladene dæmper bølgerne, og planternes net af stængler og rødder stabiliserer havbunden.  

Desuden virker bladene som partikelfilter og bidrager til at holde vandet klart, samtidig med at planterne lagrer kulstof og tilbageholder næringsstoffer.

Hvad er målet?

Med EU’s vandrammedirektiv er rammerne sat for miljømålene for ålegræs i fjorde og kystvande. Alle kystvande skal opnå en god tilstand senest i 2027.

I Danmark er tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) vurderet som den væsentligste faktor, der påvirker miljøtilstanden negativt ved at føre til nedsat dybdeudbredelse af bundplanter.  

De yderligere reduktioner i tilførslen af næringsstoffer (primært kvælstof), der er nødvendige for at nå miljømålene, er fastlagt i vandområdeplanerne. Der er desuden defineret mål for ålegræssets dybdeudbredelse.  

 

Hvad er status?

Dybdeudbredelsen af ålegræs omkring år 1900 var betydeligt større end den er i de danske kystvande i dag. Det viser omfattende historiske marinbiologiske observationer.  

Betragtes hele overvågningsperioden 1989-2018 er ålegræssets hovedudbredelse (defineret som den dybde, hvor 10% af havbunden er dækket af ålegræs) rykket ind på lavere vand i inderfjorde, mens den har været uændret i de andre farvandstyper.

Det seneste årti har imidlertid vist forbedringer. Ålegræssets hovedudbredelse er således rykket ud på dybere vand langs de åbne kyster og i Limfjorden, specielt styret af en fremgang mellem 2009 og 2013.  De indre og ydre dele af fjordene viser ingen ændringer siden 2009.

Den samlede udvikling i kystvande og fjorde dækker over store forskelle mellem de forskellige områder.

Dybdegrænsen for ålegræssets hovedudbredelse

Inderfjorde

Yderfjorde

Limfjorden

Kystvande

Figur 1:  Dybdegrænsen for ålegræssets hovedudbredelse i perioden 1989-2017 for kystvande, yder- og indefjorde samt Limfjorden. Punkterne viser det årlige gennemsnit af hovedudbredelser for samtlige undersøgte transekter i hver af de fire farvandsområder. Gennemsnittet dækker over en naturlig geografisk variation, der er inden for hvert farvandsområde.
Bemærk at skalaen på y-aksen ikke er den samme for de forskellige farvandsområder.

Kilde: Aarhus Universitet, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) 2019.

Marine områder 2018. NOVANA (PDF).

Kontaktperson

Steen Schwærter

Miljøstyrelsen, Østjylland

Sidst opdateret d. 17. januar 2020