Ålegræs er en undervandsblomsterplante, der vokser naturligt langs de fleste af Danmarks kyster. En naturlig forekomst af ålegræs, som kun er svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, er vigtig for at sikre en god miljøtilstand i de kystnære økosystemer. Det kan du læse mere om i faktaboksen.

Ålegræssets dybdeudbredelse er et mål for forekomsten af ålegræs i kystvandene og en vigtig indikator, når man skal vurdere kystvandenes miljøtilstand. Dybdeudbredelsen er især bestemt af lysforholdene ved bunden. Lysforholdene afgøres blandt andet af mængden af planteplankton i vandet. Trawling og bundskrab efter muslinger reducerer også ålegræssets dybdeudbredelse i nogle områder.  

Når der sker et fald i tilførslen af næringsstoffer til havmiljøet, kan man forvente, at det fører til en reduktion i mængden af planteplankton. Dermed kan der nå mere lys ned til bunden, og der vil også være færre og mindre alvorlige iltsvind. Det betyder, at ålegræsset får bedre vækstforhold og bedre mulighed for at brede sig på dybere vand.  

Med EU’s vandrammedirektiv er rammerne sat for miljømålene for ålegræs i fjorde og kystvande. Alle kystvande skal opnå en god tilstand senest i 2027.

I Danmark er tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) vurderet som den væsentligste faktor, der påvirker miljøtilstanden negativt ved at føre til nedsat dybdeudbredelse af bundplanter.  

De yderligere reduktioner i tilførslen af næringsstoffer (primært kvælstof), der er nødvendige for at nå miljømålene, er fastlagt i vandområdeplanerne. Der er desuden defineret mål for ålegræssets dybdeudbredelse.  

Dybdeudbredelsen af ålegræs omkring år 1900 var betydeligt større end den er i de danske kystvande i dag. Det viser omfattende historiske marinbiologiske observationer.  

I perioden fra 1989 til i dag er ålegræssets maksimale dybdegrænse reduceret i fjordene, mens den er uændret i kystvandene og der er en tendens til, at ålegræsset dækker en mindre del af bunden i dag end tidligere.

I samme periode er dybdegrænsen for hovedudbredelsen - der er defineret som den dybde, hvor ålegræs dækker mindst 10% af bunden - blevet mindre i inderfjorde, mens den er blevet større og nu ligger lidt dybere i kystvande i forhold til tidligere. I yderfjorde og Limfjorden er der ikke sket nogen udvikling i dybdegrænsen for hovedudbredelsen.

Over de seneste 10 år (2011-2020) er ålegræssets maksimale dybdegrænse rykket ind på lavere vanddybde i Limfjorden, mens der i denne periode ikke er nogen udvikling i de andre farvandstyper.

Ålegræssets samlede udvikling viste tegn på en positiv udvikling i dybdegrænsen fra 2008 til 2013 og til dels også i dækningsgraden. Denne udvikling er dog stagneret eller vendt i en negativ retning gennem de seneste år.