Algemængde og sigtdybde i søer

Indholdet af alger og sigtbarheden i vandet fortæller om søernes tilstand og deres indhold af næringsstoffer. Både koncentrationen af alger og sigtdybden i søerne har varieret gennem årene.

Hvad handler det om?

Mængden af alger (planteplankton) påvirkes blandt andet af udledninger af næringsstoffer fra industri, husholdning og landbrug. Jo flere alger der er, jo dårligere er søens sigtdybde. Opblomstring af alger og sigtdybden i søer hænger således sammen med koncentrationen af næringsstoffer i søerne.

Når man måler mængden af klorofyl i en sø, giver det et billede af, hvor mange alger, der er i søen. Klorofyl kan indikere, om den biologiske tilstand er god eller dårlig, og om indholdet af næringsstoffer er højt eller lavt.

Sigtdybden er et udtryk for, hvor klart eller gennemsigtigt vandet er. Sigtdybden viser, hvor langt lyset kan trænge ned i vandet og har betydning for, hvor dybt undervandsplanter vil kunne vokse. Sigtdybden i de dybe søer varierer fra 10-15 centimeter i forurenede søer til over 8 meter i helt rene søer.

Klorofyl og sigtdybde er "klassiske" og internationalt anerkendte indikatorer for søernes tilstand. Klorofylkoncentrationen indgår som en indikator for søernes tilstand i de vandområdeplaner, som beskriver gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv i Danmark.

Figur 1 og 2 viser udviklingen for klorofyl og sigtdybde i 15 danske søer, der har været undersøgt siden 1989.  

Hvad er målet?

Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal alle søer opnå en god tilstand senest i 2027. Det dækker både god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Den økologiske tilstand bestemmes på baggrund af alger (plankton), vandplanter, bunddyr og fisk.

Vandområdeplanerne (2015-2021) dækker 857 søer. Næringsstoffer, særligt fosfor, er den største belastning for søerne i Danmark, da de påvirker mængden af planteplankton (klorofyl) og sigtdybden.

Læs mere

Aarhus Universitet, DCE. Opdateres årligt i forbindelse med udgivelse af NOVANA rapporterne "Natur og Vandmiljø". Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.

Vandmiljø og Natur 2019 - NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning (PDF)

Hvad er status?

Koncentrationen af klorofyl på tværs af danske søer har varieret en del fra år til år uden nogen klar udviklingstendens de seneste 12 år. Denne tendens afspejles også i medianværdien for de 15 søer i perioden. I 1990’erne skete der en reduktion i klorofylindholdet i søerne, særligt i de søer, der har haft de højeste klorofylkoncentrationer som følge af blandt andet en forbedret spildevandsrensning.  

Spildevandsindsatsen har reduceret tilførslen af fosfor til mange søer betydeligt, men forbedringerne i søerne er begrænset af, at der stadig sker en betydelig tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer, med spildevand fra spredt bebyggelse og fra regnbetingede udledninger fra byerne. Ligeledes sker der i nogle tidligere hårdt belastede søer fortsat en frigivelse af fosfor fra bunden. Dertil kan ferskvandsdambrug medføre en betydelig næringsstofbelastning af vandet.

En yderligere påvirkning af vandmiljøet i søer er tilstedeværelsen af vandremusling - en invasiv art. Vandremuslingens evne til at danne masseforekomster anses som en trussel for de naturlige plante- og dyresamfund i søerne og dermed også for den økologiske tilstand i vandmiljøet. Men vandremuslingen evner også at filtrere og rense vandet, hvilket kan have positive effekter på for eksempel sigtdybden.  

Som figur 1 og 2 viser, følger vandets klarhed generelt udviklingen i klorofylkoncentrationen med tendens til større sigtdybde i perioder med faldende klorofylkoncentrationer og omvendt mindre sigtdybde, når klorofylkoncentrationen har været stigende (figur 2).

Udvikling i klorofyl i 15 søer

Hent Datasæt

Figur 1: Udviklingen i medianværdier af den gennemsnitlige koncentration af klorofyl a  (μg/l) i 15 søer, der har været overvåget siden 1989.

Udvikling i sigtdybde i 15 søer

 

Hent Datasæt

Figur 2: Udviklingen i medianværdier af den gennemsnitlige sommersigtdybde i 15 søer, der har været overvåget siden 1989.

Kilde: Aarhus Universitet, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi).
Opdateres årligt.

Vandmiljø og Natur 2019. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning (PDF).

Næringsstoffer og iltsvind

Koncentrationen af næringsstoffer, især fosfor, er afgørende for søernes økologiske tilstand. Fosfor og kvælstof fungerer nemlig som gødning for de mikroskopiske alger. Hvis koncentrationen af næringsstoffer er høj, bliver algevæksten høj.

Hvis der er mange alger, kan lyset ikke trænge ned til undervandsplanterne (makrofytter), så de kan vokse og producere ilt. Udover at undervandsplanterne optager næringsstoffer, fungerer de også som skjul for smådyr og fiskeyngel.

Når algerne dør, falder de ned til søbunden. Her bliver de nedbrudt af bakterier - en proces der bruger ilt, hvilket kan føre til iltsvind.

Iltsvind sammen med uklart vand betyder, at søens tilstand forringes. Vandplanterne skygges væk og fiskene enten forsvinder eller dør på grund af iltmangel. Samtidig frigives der ved iltsvind yderligere næringsstoffer (især fosfor) fra søbunden.

Kontaktperson

Malene Aarslev

Vandmiljø & Friluftsliv, Miljøstyrelsen

Sidst opdateret d. 19. august 2021