Iltsvind i havet

  Der kan opstå iltsvind, når byer, landbrug og industri udleder ekstra næringsstoffer til havet. Det har konsekvenser for dyr og planter. Iltsvindsudbredelsen de senere år er generelt mindre end før 2010.

Hvad handler det om?

""

Plante- og dyrelivet i havet kan kun opretholdes, hvis der er ilt nok i vandet. Når der opstår iltsvind, bliver iltkoncentrationen kritisk lav for dyr og planter.

Eutrofiering er forøget tilførsel af næringsstoffer og organisk stof til havet fra landbrug, husholdninger og industri. Når der kommer flere næringsstoffer i havet, fører det til øget produktion af planteplankton. Planteplanktonet synker til bunds og nedbrydes af mikroorganismer og bunddyr, og det forbruger ilt. Størrelse og hastighed af forbruget afhænger af mængden af dødt plankton og af temperaturen.

Iltsvind opstår, når der bliver brugt mere ilt i bundvandet, end der bliver tilført. Vindforholdene kan blande vandet og dermed påvirke iltforholdene i positiv retning.

Det er eutrofiering, som skaber grundlaget for iltsvind i et omfang ud over det naturlige, mens det er de vejrmæssige forhold, som udløser iltsvind og afgør variationer i udbredelsen, varigheden og intensiteten.

Hvad er målet?

Der er ingen konkrete målsætninger for, hvor omfattende en udbredelse af iltsvind der kan accepteres, hvis der skal opnås en god miljøtilstand i de danske farvande.

Tilførsel af næringsstoffer er vurderet som et af de vigtigste forhold, der påvirker miljøtilstanden, herunder omfanget af iltsvind.

I vandområdeplanerne er det fastlagt, hvor meget udledningen af næringsstoffer skal reduceres yderligere, hvis der skal opnås en god økologisk tilstand for f.eks. algemængden (klorofylkoncentrationen), der bidrager til iltsvind.

Værd at vide om iltsvind

  • I Danmark betegnes det som iltsvind, når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg/l eller lavere.
  • Moderat iltsvind (iltkoncentration mellem 2 og 4 mg/l): Her søger fisk og andre mobile bunddyr væk fra området.  
  • Kraftigt iltsvind (iltkoncentration under 2 mg/l): Bunddyrene begynder at dø, og marine planter skades. Når bundvandet er uden ilt, kan der forekomme udslip af giftig svovlbrinte.  
  • Jo længere tid iltsvindet varer ved, desto større bliver skaderne. Ved langvarige eller gentagne iltsvind kan man få en fuldstændig livløs havbund.
  • Iltsvind forekommer hovedsageligt fra juli til november, og kulminerer typisk i september.
  • De farvandsområder, der generelt er mest berørt af iltsvind, er Sydlige Lillebælt, øst- og sønderjyske fjorde, det Sydfynske Øhav samt områder i Limfjorden.

Hvad er status?

Det samlede areal omfattet af iltsvind i de indre danske farvande, repræsenteret ved september måned (som typisk er den måned, hvor iltsvindet kulminerer), var i 2018 lidt større end i 2017 og på niveau med de foregående år (2013-15).

I fjorde og kystvande har iltindholdet i bundvandet overordnet været på samme niveau siden 1980erne. Der er dog en tendens til faldende iltindhold i bundvandet i sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav siden 2009, mens der set over de seneste ti år er tendens til et stigende iltindhold i de mere åbne havområder, fx Kattegat.

""

Udvikling i moderat og kraftig iltsvind, september 2009-2018

Figur 1: Udviklingen i arealet af moderat og kraftigt iltsvind medio september i de indre danske farvande for perioden 2009-2018. Desuden vises den største (i 2002) og mindste (i 1997) registrerede arealudbredelse i overvågningsperioden 1989-2018 samt gennemsnittet for 1989-2008. Til sammenligning har Fyn et areal på ca. 3.000 km 2 og Sjælland et areal på ca. 7.000 km 2 .

Kilde: Aarhus Universitet, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) 2019 (PDF).

Kontaktperson

Mikael Hjorth Jensen

Miljøstyrelsen, Fyn

Sidst opdateret d. 14. januar 2020