Planteplankton i havet

Der er en sammenhæng mellem udledning af næringsstoffer og mængden af planteplankton (klorofyl) i havet. Mængden af klorofyl giver et billede af miljøtilstanden i havet.

Hvad handler det om?

Mængden af planteplankton i havet er en væsentlig indikator for vandmiljøets tilstand. Derfor måler man indholdet af planteplankton (klorofyl).  

Hvis der er høje koncentrationer af planteplankton, hænger det ofte sammen med eutrofiering. Eutrofiering er en forøgelse i tilførslerne af næringsstoffer og organisk stof, som kommer fra udledninger fra landbrug, husholdninger og industri. Næringsstofferne (kvælstof og fosfor) er en forudsætning for produktionen af planteplankton. Derfor er der en sammenhæng mellem udledningen af næringsstoffer og mængden af planteplankton i de danske farvande.

Mængden af planteplankton i havet har betydning for forekomsten af iltsvind og dybdeudbredelsen af ålegræs. Også andre presfaktorer end næringsstofbelastningen kan have betydning for tilstanden i de marine vandområder, - herunder f.eks. fiskeri, råstofindvinding, klapning, invasive arter m.m.

Hvad er klorofyl?

Klorofyl er et stof, som findes inde i planteplanktoncellerne, og som planterne selv danner.  

Klorofyl absorberer lys og er afgørende for planternes vækst ved at omdanne sollys til kemisk energi gennem fotosyntesen.

Vandets indhold af klorofyl er et mål for mængden af planteplankton i vandet. Når tilførslen af næringsstoffer øges, så øges mængden af planteplankton også.

Hvad er målet?

EU’s vandrammedirektiv og EU’s havstrategidirektiv sætter rammerne for miljømålene i kystvande og åbent hav.  

Alle kystvande skal ifølge vandrammedirektivet opnå en god tilstand senest i 2027.  

I Danmark er tilførslen af næringsstoffer vurderet som den faktor, der belaster miljøet mest.   Mængden af planteplankton (klorofyl) bestemmes primært af tilførslen af næringsstoffer, som dermed påvirker miljøtilstanden. Når der er meget planteplankton, kan lyset ikke trænge ned til bunden, hvilket forhindrer væksten af bundplanter og øger risikoen for iltsvind.  

De nødvendige reduktioner er fastlagt i vandområdeplanerne og Baltic Sea Actionplan for at opnå en god økologisk tilstand i kystvandene og de åbne farvande.  

Det er ifølge havstrategidirektivet et overordnet miljømål for åbent hav, at en god miljøtilstand skal være opnået senest i 2020. Der er defineret mål for både havmiljøets tilstand og for de aktiviteter, der påvirker tilstanden.  

Hvad er status?

Klorofylkoncentrationerne i 2017 var på niveau med 2016, og mængden af planktonalger i havmiljøet er dermed generelt steget siden 2012. Koncentrationerne for både fjorde, kystvande og de åbne indre farvande svarede til niveauet i 1990’erne og i 00’erne. Fra midten af 00’erne til 2012 var der en forbedring i miljøtilstanden i de åbne vandmasser.

De forøgede koncentrationer af klorofyl siden 2012-13 bekræfter, at der er en tæt kobling mellem næringsstoftilførsler fra dansk land og havmiljøet.

Udvikling i planteplankton i havet

Fjorde og kystvande

Udvikling i planteplankton i havet - Fjorde og kystvande

Åbne indre farvande

Figur 1: Udvikling i koncentration af planteplankton (klorofyl a) for fjorde og kystvande og for åbne indre farvande. Årsmiddelkoncentration (± 95% konfidensgrænser). Bemærk at skalaen på y-aksen ikke er den samme for fjorde/kystvande og åbne indre farvande.

Kilde: Aarhus Universitet, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) 2019
Marine områder 2017. NOVANA (PDF)

Kontaktperson

Steen Schwærter

Miljøstyrelsen, Østjylland

Sidst opdateret d. 13. november 2019