Mængden af planteplankton i havet er en væsentlig indikator for vandmiljøets tilstand. Derfor måler man indholdet af planteplankton (klorofyl).  

Hvis der er høje koncentrationer af planteplankton, hænger det ofte sammen med eutrofiering. Eutrofiering er en forøgelse i tilførslerne af næringsstoffer og organisk stof, som kommer fra udledninger fra landbrug, husholdninger og industri. Næringsstofferne (kvælstof og fosfor) er en forudsætning for produktionen af planteplankton. Derfor er der en sammenhæng mellem udledningen af næringsstoffer og mængden af planteplankton i de danske farvande.

Mængden af planteplankton i havet har betydning for forekomsten af iltsvind og dybdeudbredelsen af ålegræs. Også andre presfaktorer end næringsstofbelastningen kan have betydning for tilstanden i de marine vandområder, - herunder f.eks. fiskeri, råstofindvinding, klapning, invasive arter m.m.

EU’s vandrammedirektiv og EU’s havstrategidirektiv sætter rammerne for miljømålene i kystvande og åbent hav.  

Alle kystvande skal ifølge vandrammedirektivet opnå en god tilstand senest i 2027.  

I Danmark er tilførslen af næringsstoffer vurderet som den faktor, der belaster miljøet mest.   Mængden af planteplankton (klorofyl) bestemmes primært af tilførslen af næringsstoffer, som dermed påvirker miljøtilstanden. Når der er meget planteplankton, kan lyset ikke trænge ned til bunden, hvilket forhindrer væksten af bundplanter og øger risikoen for iltsvind.  

De nødvendige reduktioner er fastlagt i vandområdeplanerne og Baltic Sea Actionplan for at opnå en god økologisk tilstand i kystvandene og de åbne farvande.  

Det er ifølge havstrategidirektivet et overordnet miljømål for åbent hav, at en god miljøtilstand skal være opnået senest i 2020. Der er defineret mål for både havmiljøets tilstand og for de aktiviteter, der påvirker tilstanden.  

Miljøtilstanden for fjorde og kystnære områder samt i de åbne indre farvande var dårligere i 2020 end året før, med stigende klorofylkoncentration.

Set over hele perioden fra 1990 til 2020 er udviklingen stadig klart positiv,
men siden 2012 har der været en forringelse af miljøtilstanden i havvandet.

Forringelsen skyldes hovedsageligt de generelt stigende tilførsler af
kvælstof siden 2011 og de meget høje tilførsler i 2019 og i begyndelsen af
2020.