Udledninger af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til havet kan føre til eutrofiering. Eutrofiering betyder, at produktionen af planteplankton øges som følge af udledningen. Det har negativ betydning for iltindholdet og lysets evne til at trænge igennem til planterne.  

Der er altså en sammenhæng mellem udledningen af næringsstoffer og mængden af planteplankton i de danske farvande.  

Tilførslen af kvælstof og fosfor til kysterne omkring Danmark opgøres årligt af Aarhus Universitet. Opgørelsen er baseret på data fra målestationer i vandløbene samt oplysninger om udledningen fra direkte udledninger (punktkilder), eksempelvis kommunale renseanlæg. For oplande, hvor det ikke er muligt at måle, beregnes tilførslen af total-kvælstof ved brug af simple modeller for tilførsel og omsætning af kvælstof i overfladevandssystemet.

Marine vandområder er også presset af andre faktorer, som kan have betydning for tilstanden, f.eks. fiskeri, råstofindvinding, klapning, klimaforandringer, invasive arter m.m

Med EU’s vandrammedirektiv og EU’s havstrategidirektiv er rammerne sat for miljømålene i kystvande og åbent hav.  

Alle kystvande skal ifølge vandrammedirektivet opnå en god tilstand senest i 2027. I Danmark er det vurderet, at tilførsel af næringsstoffer er det, som har den største negative effekt, da det øger mængden af planteplankton (klorofyl). Når mængden af planteplankton øges, har lyset sværere ved at trænge igennem, og det forhindrer bundplanterne i at vokse. Ligeledes kan øgede mængder af planktonalger også føre til iltsvind.  

Der er definerede mål for både havmiljøets tilstand og for de aktiviteter, der påvirker tilstanden. Der er eksempelvis fastlagt grænseværdier for klorofylindholdet i fjorde og åbne farvande (de koncentrationsgrænseværdier som definerer god økologisk tilstand), samt mål for den maksimale tilførsel af fosfor og kvælstof til vandområderne fra diffuse kilder (eksempelvis landbruget) og punktkilder (spildevandsudledning fra byer og virksomheder).  

Der ses et betydeligt fald i udledningen af kvælstof siden 1990’erne. I 2021 var tilførslen af kvælstof fra land til kysten ca. 49.000 tons.  

Tilførslen af både kvælstof og fosfor til kysterne varierer med afstrømningen. I våde år med meget nedbør og stor ferskvandsafstrømning vil der typisk også være en større kvælstoftilførsel end i tørre år med en lille nedbørsmængde. Denne variation gør det i nogen grad vanskeligt at vurdere udviklingen i udledningen, hvis der alene ses på det enkelte års aktuelle udledning.

Derfor laves der en normalisering ved at beregne den transport, der ville have været i det enkelte år, hvis vandafstrømningen havde været konstant gennem hele perioden 1990-2020. Den normaliserede totale kvælstoftilførsel i 2021 var på 55.000 tons, hvor den i 2020 var på 51.000 tons. For de fem år forud for 2021 (2016-2020) var den gennemsnitlige normaliserede N tilførsel på 57.000 tons.