Når der udledes næringsstoffer til søer og havet kan det føre til eutrofiering. Eutrofiering dækker over, at der sker en forøget tilførsel af næringsstoffer og organisk stof fra landbrug, husholdninger og industri, hvilket fører til øget produktion af alger.  

Der er altså en sammenhæng mellem udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og mængden af planteplankton (målt som klorofyl-koncentrationen).

Miljøstyrelsen henter vandprøver ved målestationer i vandløbene, som analyseres for bl.a. næringsstofferne kvælstof og fosfor. Desuden beregnes den mængde vand, der passerer i et vandløb ud fra målinger. Når det holdes sammen med resultaterne af vandprøverne opnås et mål for transporten af kvælstof og fosfor.  

I EU's vandrammedirektiv, er målet fastsat til ”god økologisk tilstand” for alle naturlige søer, vandløb, kystvande og grundvand. Det dækker over en svag afvigelse fra den naturlige tilstand uden kulturpåvirkning.

Vandområdeplanerne er den danske udmøntning af vandrammedirektivet. Her er er de danske områder og indsatser beskrevet f.eks. at etablere nye vådområder, der fjerner kvælstof eller fosfor.  

For kvælstof er målet desuden at reducere nedsivningen til grundvand/drikkevand jf. EU’s nitratdirektiv.  

Koncentrationen af kvælstof i vandløb har generelt været faldende siden først i 90'erne, dog med stabilt niveau gennem de senere år (figur 1).  

Faldet har været tydeligst i de vandløb, der ligger i dyrkede områder eller modtager betydelige udledninger af by- eller industrispildevand.  

Koncentrationen af total-fosfor i vandløb, der er belastet af direkte udledninger (punktkilder) er faldet markant gennem første halvdel af 1990’erne, og er nu kun lidt højere end i vandløb, der er påvirket af dyrkning (figur 2). Faldet skyldes, at der er sat foranstaltninger i værk for at reducere forureningen fra byspildevand og udledning fra industri.